Opdateret 14. september 2016

FNUX: Journaludveksling

Årligt skifter op mod 20 % af patienterne i de større byer praktiserende læge. Det betyder, at journaloplysninger skal flyttes fra en læges IT-system til en anden læges IT-system.

Til det formål er der udviklet en FNUX-standard, Fælles National Udveksling i XML, en mere struktureret og teknisk moderne XML-version end det tidligere anvendte PLO-format. Teknisk anvendes EDIFACT-formatet MEDBIN.

Implementering af FNUX har været undervejs siden 2010. Projektet, der er ret omfattende med betydelige krav til (re)-programmering af lægesystemerne, har været gennem et langt udviklings- og testforløb med løbende tilpasninger af test og udvikling, resulterende i gentagne testforløb.

PLO, Praktiserende Lægers Organisation, støtter op om FNUX-projektet og alle lægesystemleverandører (på nær en enkelt) har tilkendegivet, at de udvikler og implementerer FNUX.
Ved praksisophør overføres lægejournalerne elektronisk til arkivering i Sundhedsstyrelsen, dette sker pt. i PLO-formatet.

Tandlægejournaler overføres tilsvarende til Embedslægeinstitutionen på papir, da der endnu ikke findes en elektronisk udgave.

Formål er altså at implementere og udbrede FNUX-standarden, så alle læger kan udveksle journaler i struktureret format.