FP-attester
Opdateret 15. februar 2023
Projektet indeholder
Når et forsikringsselskab eller en pensionskasse indhenter helbredsoplysninger sker det på baggrund af attester og journalanmodninger, der er godkendt af Lægeforeningens Attestudvalg og Forsikring & Pension, som er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne. Der er aftalt samtykkeerklæringer og erklæringer om anmodning om journaloplysninger til forskellige forsikringstyper. Herudover er der aftalt en række FP-attester.
Forsikring & Pension har taget initiativ til at digitalisere forsendelsen af attester og journalanmodninger mellem forsikrings- og pensionsselskaberne og praktiserende læger i almen og speciallægepraksis. I 2017 blev der gennemført et pilotprojekt med 7 forsikrings- og pensionsselskaber og 4 lægesystemleverandører. Løsningen blev udviklet i et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Synlab og MedCom og er baseret på MedCom’s standard for Den Dynamiske Blanket og Den Gode Blanketservice. Pilotprojektet blev afsluttet i november 2017 og løsningen tilbydes nu til alle Forsikring & Pensions medlemsorganisationer og er udbredt til alle lægepraksis.
Kontakt
Rikke Viggers
Konsulent
Praksis-lab.team