Laboratorieområdet og MedCom går hånd i hånd

Den 11. marts 2020 lukkede statsministeren Danmark ned. Coronavirus og COVID-19 blev nye ord, som vi hurtigt lærte alvoren bag. Vi havde set, hvor slemt det gik i andre lande og Sundhedsstyrelsen skulle hurtigt have en teststrategi klar, så smittespredningen kunne bremses.

Teststrategi og epidemilovgivning ændrede sig hurtigt – efterhånden som pandemien udviklede sig, og i løbet af kort tid skulle alle danskere med milde symptomer have mulighed for at blive testet. Et kæmpe arbejde med opbygning af regionale podeklinikker og nationale testcentre i de fem regioner gik i gang.

Den hurtige opbygning af testcentre og elektroniske understøttelse af hele teststrategien var kun mulig pga. den elektroniske kommunikation, der i forvejen var fuldt implementeret indenfor laboratorie- og praksisområdet. Alle laboratorierekvisitioner og -svar blev i forvejen kommunikeret elektronisk med MedComs standarder, og rekvireringssystemet, WebReq, blev brugt landsdækkende til rekvirering af laboratorieundersøgelser.

Ved at benytte og udbygge den eksisterende infrastruktur, som var velkendt på de mikrobiologiske laboratorier og hos Statens Serum Institut (SSI) (de to store aktører i forbindelse med analysering af alle testprøverne), kunne det hurtigt lade sig gøre at tilpasse systemerne til de nye arbejdsgange.

WebReq blev trykprøvet under pandemien. Udgangspunktet for systemet var et dagligt antal rekvisitioner før pandemien på 50-60.000 til samtlige laboratoriespecialer. Dette tal steg med 200.000 i den periode, hvor der blev testet mest. Systemerne på de mikrobiologiske afdelinger og SSI blev udsat for samme belastning, da det var disse systemer, der modtog de 200.000 ekstra rekvisitioner.

MedCom deltog i arbejdsgruppen, som planlagde og tilpassede den elektroniske understøttelse. Det gik rigtigt stærkt, især i de første måneder efter nedlukningen, hvor pressemøderne blev fulgt tæt, da meget information kom hurtigere frem den vej end via den governance, der jo knapt var blevet etableret endnu.

Hele test-setuppet med den elektroniske understøttelse er et eksempel på, hvordan der kan findes hurtige løsninger ved at benytte og bygge videre på solide, velafprøvede fundamenter. Når der skal handles hurtigt, så kan alle samarbejde og få etableret gode løsninger til gavn for os alle.

Laboratorieområdet har altid stået højt på dagsordenen

Elektronisk kommunikation er MedComs kerneområde, og ved MedComs etablering i 1994 blev en af de første opgaver at udarbejde en standard til kommunikation af laboratoriesvar.

Der var i årene forinden påbegyndt et arbejde med forskellige løsninger i et par amter, men nu skulle der laves en national løsning, som kunne anvendes af laboratorierne (startende med klinisk biokemi) til at sende svar til de praktiserende læger. Der blev udviklet EDIFACT-standarder til hvert laboratoriespeciale både til rekvirering og svarafgivelse.

Elektronisk rekvirering blev dog først en succes, da WebReq blev udviklet i 2004, som en løsning til et af flere projekter udsprunget af MedComs ”Internetstrategi”. Ib Johansen fra MedCom var projektleder og drev projektet i samarbejde med flere lægesystemleverandører.

Et andet projekt under Internetstrategien, som også har fået stor betydning for laboratorieområdet, er projektet ”Opslag af laboratoriedata via web”. I første omgang en adgang for sundhedsprofessionelle til patientdata udført og lagret i et andet amt, sygehus eller laboratoriedatabase, men løsningen er nu videreudviklet med borgeradgang til egne sundhedsdata via visningen på Sundhed.dk.

Mange MedCom-projekter har siden ført til gode, nationale løsninger eller ændringer i standarderne, hvilket har forbedret kommunikationen væsentligt.

Blandt vigtige tiltag kan nævnes:

• Rekvisitionshotellet
• Nationale Kortnavne
• Fælles nummersystem (NPN)
• WebQuality
• Elektroniske sendesedler
• Glasmodtagelse og
• visning af Producentkode i svarafsendelse.

Laboratoriestandarder, WebReq og Sundhed.dk er gennem årerne blevet ændret, videreudviklet og forfinet, og de indeholder stadig de samme vigtige grundelementer i kommunikationen af rekvisitioner og svar til og fra laboratorierne. MedCom ejer laboratoriestandarderne og har også en stor rolle i udviklingen af WebReq og Sundhed.dk.

Det store forarbejde gav pote, da coronapandemien kom buldrende

På trods af MedComs store indflydelse på den elektroniske rekvirering og svarafgivelse af laboratorieanalyser, er det på landets sygehuse og laboratorier kun de færreste ansatte, der kender til MedComs arbejde.

Under pandemien blev det dog synligt for alle, hvor hurtigt løsninger blev etableret og kunne tilpasses, og for rigtig mange sygehusansatte blev WebReq pludselig et kendt system.

Selvpodning i svælget for coronavirus blev nemlig muligt, og de ansatte behøvede ikke at bruge deres fritid på at stå i kø i en podeklinik eller i et testcenter.

Mange arbejdede meget, arbejdsbyrden var for mange sygehusansatte rigtig stor under pandemien, og muligheden for selvpodning gavnede både den ansatte, arbejdsgiveren og kollegerne. De mange personaletest gjorde det muligt at mindske smittespredningen blandt personalet, hvilket i sidste ende også gavnede patienterne.

Der blev opsat podestationer forskellige steder på sygehusene, hvor testkit og vejledninger var tilgængelige, samtidig med, at der var opstillet en printer til print af den tilhørende rekvisition. Poderøret skulle mærkes med rekvisitionens unikke prøverørsetiket, hvorved svaret fra podningen automatisk kunne knyttes til den sygehusansatte og dennes praktiserende læge. Personalepodningerne blev opbevaret i et aflåst rum på podestationen, indtil de blev afhentet og transporteret til analysering på en af de Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger.

Under pandemien var MedCom medvirkende til, at løsningerne blev tilpasset de behov, der opstod, bl.a. at mikrobiologirekvisitioner til svælgpodningerne for coronavirus kunne lægges på rekvisitionshotel. Ikke nok med det, så skulle disse rekvisitioner ikke først rekvireres af borgerens eller den sygehusansattes egen læge, hvilket almindeligvis er praksis på laboratorieområdet. Når en rekvisition var hentet ned fra rekvisitionshotellet og printet fra en podestation eller i et testcenter, blev der efterfølgende genereret og udstillet en ny rekvisition på WebReqs rekvisitionshotel til brug ved en podning på et senere tidspunkt.

Det var meget tidsbesparende, at der ikke først skulle tages kontakt til en læge, før der kunne rekvireres en podning, som borgeren så kunne booke tid at få taget i en podeklinik eller i et testcenter, eller at den sygehusansatte kunne selvpode sig fra en af sygehusenes podestationer.

Hvordan kommer fremtiden til at forme sig?

Det er vigtigt at se fremad, og i den forbindelse etablerede MedCom i 2019 en Laboratoriemedicinsk Referencegruppe for at styrke laboratorieområdet. Referencegruppen indsamler, behandler og prioriterer ønsker til videreudvikling af det kliniske indhold i MedComs standarder og er desuden MedComs faglige sparring til laboratoriemedicinske projekter og aktiviteter.

I referencegruppen kan MedCom få vendt og diskuteret diverse emner inden for laboratorieverdenen med repræsentanter fra laboratorier, specialeselskaber og Sundhedsdatastyrelsen. Det, der kommer til at fylde i de næste år, er selvfølgelig moderniseringen af laboratoriestandarderne. Der er mange ønsker til de fremtidige FHIR-standarder, men hvad kommer med og hvad må udelades pga. økonomi? Nogle mener, at det er en oplagt chance for forandring, og andre mener det vil blive for dyrt med store ændringer. Det bliver derfor spændende at se, hvor vi lander.

Vil du vide mere?

Der er sket rigtig meget indenfor laboratorieområdet i de 30 år, der er gået siden MedCom blev etableret. Rigtig meget har MedCom været involveret i, og rigtig meget er sket pga. ildsjæle inden for området.

Hvis denne lille fortælling har givet dig lyst til at læse mere om udviklingen på laboratorieområdet, så kan vi varmt anbefale Ib Johansens beskrivelse af denne i oversigten: ”Digitaliseringen af laboratoriekommunikationen – et overblik over udviklingen de seneste 40 år” fra 2019.