Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Personalenyt

Velkommen til Johan og Sune

6. november 2024 · Læsetid: 2 minutter

MedCom har endnu en gang forstærket sig. Pr. 1. november 2024 kan vi byde velkommen til Johan Rasmussen som ny teamleder i systemforvaltningsteamet og til Sune Midtiby Jensen som konsulent i standardteamet.

Foto af Johan og Sune i MedCom

Ny teamleder i systemforvaltningsteamet

Billede af Johan i MedCom
Johan Rasmussen er ny teamleder i systemforvaltningen

Der er ændringer i MedComs lederteam; Johan Rasmussen overtager Peder Illums stilling som teamleder, som Peder har konstitueret siden 1. oktober 2023. Peder forbliver i MedCom på konsulentniveau.

Som teamleder i systemforvaltningen får Johan ansvaret for 10 konsulenter, der sammen har ansvaret for system- og sikkerhedsforvaltningen af de 3 it-infrastrukturer:

  1. Sundhedsdatanettet (SDN)
  2. Videoknudepunktet (VDX)
  3. Hjemmemonitoreringsdatabasen (KIH)

Johan har arbejdet med sundhedsteknologi i hospitalssektoren, bl.a. på diabetesområdet og i psykiatrien og før det på DTU. Han er særligt optaget af at udvikle og drive gode og nytænkende samarbejder om teknologiudvikling inden for sundheds-it.  Johan er uddannet inden for politisk kommunikation og ledelse.

Han fortæller:

Til daglig er Johan bosat i Odense, familiefar til 2 piger og en kat – og når tiden tillader det, en entusiastisk cykelrytter på de danske landeveje.


Endnu en konsulentforstærkning til standardteamet

Sune Midtiby Jensen er ny konsulent i standardteamet

MedComs standardteam har på grund af voksende travlhed den seneste periode haft vokseværk. Sune Midtiby Jensen bliver den tredje nyansatte standardiseringskonsulent i år, og han skal særligt arbejde med moderniseringen af infrastrukturen (EHMI).

Sune får dermed en vigtig rolle i vores arbejde med modernisering af både standarder og infrastruktur.

Sune kommer som nyuddannet sundhedsteknologiingeniør fra Aalborg Universitet og bor også i dag i Aalborg.   

Han fortæller:


Velkommen til MedCom til både Johan og Sune. Vi ser frem til samarbejdet.