Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Personalenyt

Velkommen til Kathrine – Specialkonsulent i Koordinering- og Kommunikationsteamet 

3. oktober 2025 · 1 minut

Vi har glædet os til at byde Kathrine Feldskov velkommen den 1. oktober.

Portrætbillede af Kathrine i MedCom

Kathrine er cand.mag. i Engelsk og Religionsvidenskab og har de seneste år arbejdet som fuldmægtig i forskellige styrelser på teleområdet.  

Her har hun især beskæftiget sig med projektledelse, departementsbetjening og international koordinering. Alt sammen erfaringer, der bliver værdifulde i hendes nye rolle hos MedCom. 

Som specialkonsulent får Kathrine en central rolle i at understøtte ledelsen og styregrupperne, bidrage til koordinering på tværs af organisationen og sikre en smidig overgang til Digital Sundhed Danmark. 

Kathrine siger selv: 

”Jeg ser især frem til at blive en del af den spændende rejse, som MedCom står overfor ifm. Digital Sundhed Danmark. Den rejse bliver utrolig interessant og lærerig at være med på.” 

For et år siden flyttede Kathrine med sin familie til Odense, hvor meget af fritiden derfor går med at udforske byen efter de bedste legepladser, kaffebarer og caféer. Hun ser frem til, at jobbet i MedCom vil gøre hende endnu bedre forankret i Odense. 

Velkommen til, Kathrine – vi glæder os til samarbejdet!