Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Personalenyt

Nye medarbejdere

21. maj 2026 · 1 minut

Vi har henover foråret budt hele fire nye medarbejdere velkommen.

Portrætbillede af hhv. Rasmus, Maria og Nadia i MedCom

Vi har henover foråret haft fornøjelsen af at byde velkommen til hele fire nye kollegaer.

Rasmus Skov Møller Hansen og Sofie Jensen er startet som testkonsulenter i standardteamet, mens Maria Thrane og Nadia Jordan Jensen er nye studentermedhjælpere i hhv. kommune- og kommunikationsteamet.

De bringer forskellige erfaringer og kompetencer med sig og er allerede godt i gang med at bidrage til arbejdet med digital sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Rasmus fortæller:

“Jeg ser frem til at facilitere samarbejde i sundhedssektoren ved at kombinere mine fagligheder inden for sundhedsinformatik, brugerfokus samt teknik og it.”

Maria fortæller:

“Jeg ser frem til at kombinere mit studie med relevante og sundhedsfaglige projekter i kommuneteamet.”

Nadia fortæller:

“Jeg glæder mig til at blive en del af et stærkt fagligt team, hvor jeg kan bringe min kommunikationserfaring og it-forståelse i spil.”

Velkommen til jer alle – vi glæder os til samarbejdet!