Standarder
FHIR
Opdateret 26. juni 2024
FHIR ®© , som står for Fast Healthcare Interoperablity Resources, er et standardformat udarbejdet af den internationale standardiseringsorganisation HL7. FHIR er udviklet til deling af sundhedsinformationer og har i de seneste ti år vundet stor indpas verdenen over.
I forbindelse med moderniseringen af MedComs meddelelser er FHIR blevet valgt som standardformat. Moderniseringens første bølge har resulteret i tre nye meddelelser, der i højere grad understøtter forretningsbehovene i praksis.
Al dokumentation for MedComs FHIR-standarder er samlet på GitHub, hvorfra information om den enkelte standard, use cases, sundhedsfaglige retningslinjer, den tekniske Implementation Guide, testprotokoller og den overordnede governance for meddelelseskommunikation (tidl. omtalt Syn&Kom) kan findes.
I øjeblikket er information om følgende projekter tilgængeligt på GitHub-siderne:
- Korrespondancemeddelelsen / CareCommunication
- Advis om sygehusophold / HospitalNotification
- Kvittering / Acknowledgement
Hvad er FHIR?
FHIR er et open-sourceværktøj, udviklet til at udveksle sundhedsinformationer.
FHIR definerer en lang række af ressourcer, der hver beskriver et afgrænset klinisk område, fx en patient eller borger, observation, tilstand, et møde mellem patient og den sundhedsfaglige m.v.
Ressourcerne er generiske og anvendes over hele verden. For at anvende ressourcerne til en bestemt kontekst, såsom deling af informationer mellem parter i det danske sundhedsvæsen, skal ressourcerne profileres for at understøtte brugsscenariet. Profilering kan eksempelvis være at tilføje et CPR-nr. som et patient-id.
Når der udarbejdes en MedCom-FHIR-standard består denne af flere profiler, der tilsammen indeholder de nødvendige informationer til at understøtte forretningsbehovene.
Nogle af de udarbejdede MedCom-FHIR-profiler nedarver specifikationer fra DK Core-profiler. DK Core er udarbejdet af HL7 Danmark og indeholder FHIR-kerneprofiler, der er tilpasset danske forhold. Du kan læse nærmere om HL7 Danmarks arbejde med FHIR-standarder her.
Kontakt FHIR-teamet
Ole Vilstrup Møller
Konsulent
Standardteam
Thea Mentz Sørensen (barselsorlov)
Konsulent
Standardteam
Rikke Vestesen Christiansen
Konsulent
Standardteam
Sarah Kieler Schrøder
Konsulent
Standardteam