Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Praksis

Datastandardisering i almen praksis

Opdateret 18. juli 2024

MedCom arbejder på at finde finansiering til dette projekt, som i 2025 skal afprøve ovenstående driftsmodel med udgangspunkt i de data som anvendes i forløbsplanerne. Projektet er derfor i øjeblikket på hold.


Hvad er datastandardisering, og hvorfor er det nødvendigt?

Selvom journalsystemerne på lægepraksisområdet overordnet set er meget ens, så kan der være stor forskel på, hvordan oplysningerne i patientjournalerne er organiseret – også hvis man sammenligner klinikker med samme lægepraksissystem.

Dette kan skyldes forskelle i de måder, den enkelte læge foretrækker at føre journal. Nogle læger foretrækker at sammenfatte alle oplysninger i notater (fritekst/prosa), mens andre gerne fordeler flest mulige oplysninger ud på dertil indrettede felter (struktureret data). De fleste læger gør begge dele.

De seneste mange års digitalisering har skabt et presserende behov for, at lægerne journalfører så meget som muligt med struktureret data som et vigtigt supplement til notatskrivningen.

Dette er ikke kun journalstrukturering for digitaliseringens skyld. Det er nemlig kun struktureret data, som kan anvendes til at foretage it-understøttede beregninger, eller som kan illustreres i kurver og grafer, som viser en udvikling i værdier over tid, såsom blodsukker, blodtryk eller kolesterolniveau.

Det er også kun struktureret data, som kan deles til databaser som RKKP eller forløbsplaner. Efterspørgslen på deling af praksisområdets journaldata er stærkt stigende – både fra andre aktører i sundhedsvæsenet, men også fra patienterne selv.

Data skal ikke kun være struktureret – det skal også være standardiseret

Standardiseret data er helt ens i format – uanset hvilket journalsystem det kommer fra. Det er fx ikke ligegyldigt, om målinger af patientens vægt rapporteres i hele kilogram (kg) eller i gram, hvis data skal sammenstilles på tværs af systemer og journaler i en fælles database. 

Kan man så ikke bare omregne data til det ønskede format hos modtageren?

Jo – i nogle tilfælde kan man godt få en algoritme til at standardisere data, men der er altid risiko for uønskede konverteringer i denne form for automatiseret databehandling. De fleste systemleverandører er derfor tilbageholdende med at lave (og dermed have ansvaret for) sådanne algoritmer. Det er langt det bedste for patientens datasikkerhed, at data afleveres struktureret og i det rette format direkte fra lægens hånd. 

Standardisering – ikke oprydning

Lad det være sagt med det samme. Det er ikke realistisk at gennemføre store, manuelle dataoprydninger på praksisområdet.

Det er kun lægen som må redigere i patientens journal, og lægernes knappe tid må og skal prioriteres til patienterne – ikke til dataoprydning.

Først og fremmest må der findes løsninger, som sikrer at data registreret fremadrettet i alle lægepraksissystemer lever op til et fælles standardformat.

Skulle der opstå presserende og uundgåeligt behov for en bagudrettet, manuel dataoprydning i et vist omfang, så forudsætter det, at lægepraksissystemerne kan understøtte en sådan oprydning på brugervenlig vis, så den kan gennemføres nemt og hurtigt.

Hvordan kan man gennemføre datastandardisering i lægepraksissystemerne?

Det er ikke en midlertidig projektopgave at standardisere data i lægepraksissystemerne. Det vil være en kontinuerlig driftsopgave at definere fælles standardformater for praksisområdet og løbende implementere formaterne i lægepraksissystemerne. MedCom foreslår en model, som fordeler opgaver og ansvar mellem følgende tre instanser:

  1. KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) har ansvaret for det lægefaglige grundlag, som skal definere standardformaterne for data i lægepraksissystemerne på basis af allerede eksisterende definitioner (fx IUPAC) og kliniske retningslinjer.
  2. MedCom forvalter ”kataloget” for standardformater og formidler det videre til systemleverandørerne til implementering, når der foreligger nye eller reviderede dataformater.
  3. Systemleverandørerne implementerer formaterne således at deres systembrugere understøttes i at registrere eller importere data i standardformatet, fx vha. input-masker i brugerfladen.
  4. MedCom tester og godkender systemleverandørernes løsninger.

Således kommer modellen til at se sådan ud:

Hvordan kommer vi i gang?

MedCom arbejder på at finde finansiering til et projekt, som i 2025 skal afprøve ovenstående driftsmodel med udgangspunkt i de data som anvendes i forløbsplanerne.

Kontakt

Portrætfoto af Anne Kathrine Langfeldt Leksø

Anne Kathrine Langfeldt Leksø

Konsulent

Praksis-/Lab.-team