Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Vellykket efterårstestcamp for lægepraksis- og speciallægesystemer

25. september 2023 · Læsetid: 3 minutter

I slutningen af september blev efterårets testcamp afholdt på Langeland. Her blev lægepraksis- og speciallægesystemerne testet og certificeret af MedComs standardteam, og næsten alle systemer kom i hus med alle opgaver.

3 billeder fra testcampen

I slutningen af september blev efterårets testcamp afholdt på Langeland. Her blev lægepraksis- og speciallægesystemerne testet og certificeret af MedComs standardteam for følgende obligatoriske opgaver:

Obligatoriske opgaver

  • Revideret ICPC-2 DK mapning til/fra ICD10 hos lægepraksis:

ICPC-2-databasen bliver kvartalsvis opdateret med nye ICPC-2.koder og mapninger til/fra ICD-10.

Derfor gik opgaven ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for, at de har opdateret deres system med seneste gældende version af ICPC-2-databasen udarbejdet af KiAP.

  • Opdateret ICD10 (SKS-D) hos speciallægerne:

ICD-10 SKS-klassifikationen bliver løbende opdateret med nye koder. Derfor gik opgaven ud på at speciallægesystemerne skulle testes for, at de har opdateret deres system med senest gældende version af ICD10 (SKS-D), og at de kan skelne mellem behandlingsdiagnoser og bi-diagnoser ved udarbejdelse og afsendelse af en speciallægeepikrise.

  • Akkreditering af biokemi- og immunologi-svar:

Laboratorier, der er akkrediteret af DANAK i forhold til ISO 15189, skal verificere, at undersøgelsesresultater, tilhørende oplysninger og bemærkninger gengives nøjagtigt i informationssystemer uden for laboratoriet. Derfor gik opgaven ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for, at deres svarvisning ikke giver anledning til fejlfortolk/misforståelse eller at der er mangler i forhold til indholdet i en modtaget svarfil fra et laboratorie.  

  • Modtag laboratoriesvar for samme rekvisition, tilsendt fra flere laboratorier:

Klinisk Biokemi prøvetager mange rekvisitioner, hvor der tages prøver, som sendes til analysering på andre laboratorier. Dette betyder, at der kan komme svar på samme rekvisition fra flere forskellige laboratorier. Derfor gik opgaven ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for at deres svarvisning ikke giver anledning til fejlfortolk/misforståelse eller at der er mangler i forhold til indholdet i en modtaget svarfil fra forskellige laboratorier.

  • Speciallæge henvisningsårsag 6 sendes direkte til speciallægeklinik (ej DNHF):

I forbindelse med ny henvisningsårsag 6 i speciallægehenvisningen skal systemet sikre, at når lægen vælger denne henvisningsårsag, må man ikke kunne vælge DNHF-specialernes lokationsnumre som modtager af henvisning. Derfor gik opgaven ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for, at der kun kan vælges mellem speciallægernes adresser og sendes direkte til den speciallæge, som skal udføre den enkeltstående konsultation, når henvisningsårsag 6 er valgt.

  • Vejledning vedr. valg af henvisningsårsag 6 på speciallægehenvisning:

I forbindelse med ny henvisningsårsag 6, som nævnt i opgaven foroven, skal lægepraksissystemet tilbyde, at brugeren kan tilgå vejledning til de forskellige specialer, som der kan sendes henvisning til ifm. enkeltstående konsultation. Derfor gik opgaven ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for, at det er muligt for brugeren at tilgå link på FAPS’ hjemmeside ifm. udfyldelse af henvisning til henvisningsårsag 6; evt. kan det være et lokalt link til PDF-dokument som vises.

  • Modtag speciallægehenvisning med samtykke til e-boks/mit.dk indkaldelse:

I forbindelse med at den ny henvisningsårsag 6 trådte i kraft 1.10.2022, er der kommet ønske om at det oplyses, om patienten har givet samtykke til at speciallægen må sende tid til konsultation via patientens e-boks/mit.dk. Derfor gik opgaven ud på at speciallægesystemerne skulle testes for, at de ved modtagelse af henvisningsårsag 6 skal vise tilhørende diagnosetekst samt patientens eventuelle samtykke (givet, ikke givet eller ikke oplyst).

  • RUC01 P-markering:

Sygesikringen oplever at få tilsendt markering ”p” for anvendt sundhedskort ved ankomst til klinik på ydelser, hvor det ikke burde kunne forekomme, f.eks. ved e-konsultationer og/eller telefonkonsultationer. Derfor gik opgaven ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for, at angivelsen af markeringerne sker korrekt efter gældende taksmappe 1. april 2023.

Valgfrie opgaver

Udover ovenstående obligatoriske opgaver var der også tre valgfrie opgaver.

  • Samme analyse kan komme flere gange. Analyseresultat fra hvert laboratorie skal vises:

I nogle tilfælde kan det forekomme, at samme analyse modtages flere gange fra forskellige laboratorier. Årsagen til dette er, at der kan forekomme situationer, hvor et givent laboratorie ikke er i stand til at udføre alle analyser fra rekvisition, og derfor vil laboratoriet analysere de analyser, som laboratoriet er i stand til at udføre og sende rekvisitionen videre til et andet laboratorie. Derfor gik opgaven ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for, at de præsenterer analyseresultatet fra de forskellige laboratorier, hvis dette er tilfældet.

  • Kald e-CPR webservice på NSP i stedet for manuel søgning via FMK-online:

Det har været en kilde til utilsigtede hændelser, når patienter uden et CPR-nr. tildeles ikke-unikke alternative patient-ID. Ved registrering i eget lægesystem eller ved udveksling med andre systemer, kan der opstå to uheldige situationer:

  • En person kan have to eller flere patient-ID, hvorved journaliseringen opdeles og vigtig information overses
  • Samme patient-ID kan være tildelt to eller flere personer, hvorved journaler potentielt sammenblandes

På baggrund af ovenstående, har der været iværksat et nationalt projekt, med en nation central service, hvor nye unikke e-CPR kunne tildeles fra. Denne nye centrale service blev afprøvet ifm. dosisdispensering i FMK, og er efter afprøvningen bl.a. anvendt ved COVID19-vaccinationsregistrering af flygtninge.

Lægepraksissystemerne blev ved sidste års efterårstestcamp testet for at kunne modtage et e-CPR, så derfor gik opgaven i denne omgang ud på at lægepraksissystemerne skulle testes for at kunne vise, om de kalder den nye e-CPR-service eller om de fortsat anvender FMK-online til at søge efter e-CPR eller danne et nyt e-CPR.

  • Svargruppering for fodstatusrapport (følge anbefalet ”pixi”-visning):

Når fodterapisystemerne sender en pixi-udgave af den årlige fodstatusrapport, sendes analyserne i en vilkårlig rækkefølge. Derfor gik opgaven ud på, om lægepraksissystemerne er i stand til at præsentere analyserne i en bestemt rækkefølge, som er præsenteret i det udleverede testmateriale.

Ovenstående ændringer betød, at de involverede lægepraksis- og speciallægesystemer skulle sørge for, at deres system levede op til disse nye krav, hvis de ville igennem MedCom-Certificeringen. Næsten alle systemer kom i hus med alle opgaver. Der er få udeståender, som vi følger op på efter testcampen.

Få det samlede overblik nedenunder:

Overblik over testcamp, 2023-09.
Overblik over testcampresultaterne. De grønmarkerede betyder, at leverandøren er godkendt. De rødmarkerede betyder, at leverandøren ikke er godkendt.