Nyhed
EPIC er med Sygehus-EPJ-systemet Sundhedsplatformen MedCom-Certificeret
17. december 2024
Sundhedsplatformen er nu MedCom-Certificeret til at kunne
- Sende HospitalNotification (version 3.0)
- Modtage Acknowledgement (version 2.0)
Certificeringen betyder hermed, at Sundhedsplatformen kan sende ”Advis om sygehusophold” (HospitalNotification) og modtage tilhørende kvittering (Acknowledgement) i HL7 FHIR-formatet, når der kommunikeres med resten af sundhedsvæsenet.
Bag om certificeringen
Advis om sygehusophold er en ny standard for sygehusadvisering, som erstatter de to eksisterende advis-standarder (XDIS20 og XDIS17). Den nye standard understøtter bl.a. advisering ved akutte ambulante sygehusophold; Noget, som har været efterspurgt blandt sundhedspersonalet på sygehusene og i kommunerne i en årrække.
Udover de indholdsmæssige ændringer, der følger med den nye standard, er Advis om sygehusophold – sammen med den tilhørende kvittering – den første MedCom-standard udviklet i standardformatet HL7 FHIR.
Advis om sygehusophold tages i brug i Sundhedsplatformen (Region Hovedstaden og Region Sjælland) den 7. januar 2025.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om certificeringen, er du velkommen til at kontakte en af nedenstående konsulenter.
Kontakt
Rikke Vestesen Christiansen
Konsulent
Standardteam
Mie Borch Dahl Ballegaard
Konsulent
Kommuneteam
Sarah Kieler Schrøder
Konsulent
Standardteam