Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Fælles workshop med datakonsulenter

17. april 2024 · Læsetid: 1 minut

Igen i år samler vi datakonsulenterne fra de fem regioner til en fælles todages workshop.

Fællesbillede datakonsulenter, PLO og MedCom fra workshop

Til workshoppen bliver datakonsulenterne opdateret på igangværende og kommende MedCom-projekter, der kan understøtte de alment praktiserende læger og speciallæger i klinikkerne.

Datakonsulenternes formål er nemlig at styrke anvendelsen af it til kvalitetsudvikling i almen praksis og speciallæger.

I idylliske områder i Faaborg byder workshoppen bl.a. på status på projekter som diagnosekortet, dosisdispensering, apps i almen praksis og forløbsplaner. Og så er der naturligvis rum og tid til gode og vigtige dialoger, der skaber forståelse for vores fælles samarbejde.

Susanne Fransen, datakonsulent i Region Syddanmark, fortæller:

“Når vi mødes med MedCom på disse workshopdage, kommer vi altid hjem med en masse ny – og nyttig – viden om mange af de projekter, der foregår med og omkring almen praksis. Samtidig får vi styrket de gode relationer, som er vigtige for, at vi kan spille bolden fremad”

Udover datakonsulenterne er PLO, foruden vores eget praksis-/laboratorieteam, repræsenteret.