Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

FAQ om dosispakket medicin

Vejledninger, videoer og quickguide:

Hvor finder man vejledninger vedr. dosispakket medicin og FMK?

Hvor finder man vejledninger og videoer i lægesystemer inkl. optagelse af webinarer?

Aftale og honorar:

Hvor finder man aftalen mellem PLO og RLTN om dosispakket medicin?

Hvor længe gælder aftalen?

Aftalen er gældende med virkning fra 1. marts 2023 og frem til udgangen af 2024, hvor aftalen igen tages op som en del af forhandlingerne om fornyelse af overenskomst om almen praksis.

Hvordan honoreres ydelsen?

Opstart at dosispakket medicin honoreres med 450 kr. og registreres med ydelseskode 4500. I ydelsen er indeholdt efterfølgende ændringer i den dosispakkede medicin. Patienten kan kun tages af dosispakket medicin, hvis der er faglige grunde herfor jf. § 2 i aftalen. Hvis dosispakket medicin bliver seponeret af andre, og der på ny måtte være indikation for at dosispakke patientens medicin, kan ydelsen anvendes igen.

Hvornår tager man honorarkoden?

I henhold til aftale mellem PLO og RTLN ydes lægen et honorar via koden 4500 ved iværksættelse af dosispakket medicin.

Kan man tage 4500 igen, når pause i dosisdispensering er ophørt?

I henhold til aftale mellem PLO og RTLN ydes lægen et honorar via koden 4500 ved iværksættelse af dosisdispensering, herunder også efter en periode, hvor patienten ikke har fået sin medicin dosispakket, uanset årsag.

Skal lægen anvende aftalen?

Det er frivilligt for de praktiserende læger, om de vil anvende aftalen.

Patientsikkerhed og arbejdsmiljø:

Er det mere patientsikkert at anvende dosispakket medicin?

Ja, det er det. Der er fejl i 20.000-50.000 ud af 1.000.000 manuelle doseringer – på trods af utallige patientsikkerhedsindsatser de seneste årtier, mens der kun er fejl i 2 ud af 1.000.000 dosisposer, viser en gennemgang af studier.

Giver det bedre arbejdsmiljø at anvende dosispakket medicin?

Ja, det gør det, da manuelle dispenseringer er årsag til arbejdsskader ift. blisterpakninger. Det er ligeledes mere hygiejnisk at få pakket sin medicin i poser frem for i æsker.

Egnede patienter til og pris for dosispakket medicin:

Hvilke patienter kan have gavn af dosispakket medicin, og hvad skal tillægges vægt?

Patientsikkerhed skal tillægges vægt, og følgende patientgrupper kan have gavn af dosispakket medicin:
– Patienter, som modtager hjælp til medicin fra den kommunale hjemmepleje, plejehjem m.v. og patienter, som ikke modtager kommunal hjælp endnu, men som pga. compliance kan have gavn af dosispakning.

– Patienter, som er i et stabilt behandlingsforløb uden forventning om nært forestående ændringer i medicinen. Det er ikke en forudsætning, at en patients medicin har været stabil seneste fx 3-6 måneder, men fremadrettet skal forventningen være, at de (medicineringen, patienten eller månederne) er stabile.

– Patienter i behandling med mindst 3-4 lægemidler egnet til dosispakning, dvs. tabletter/kapsler til indtagelse gennem munden. Behandling med cremer, væsker og stikpiller m.v., som ikke kan dosispakkes, skal inddrages i vurderingen. Sidedosering, fx kortvarigt pga. sundhedsfagligt forhold, fx antibiotika, eller ved udtrapning af behandling m.v. udelukker ikke dosispakning.

Hvor meget koster dosispakket medicin?

Man skal betale et gebyr for at få dosispakket medicin foruden den pris, man skal betale for selve medicinen. Gebyret er på 111,25 kr. pr. rulle (til 14 dage) eller ca. 55 kr. pr. uge.
Det vil typisk være væsentligt billigere pga. medicintilskudsreglerne.
Får man 4 eller flere tilskudsberettigede lægemidler, vil man typisk få 85 % i tilskud, og så koster det kun 1 kr. pr. dag. Har man kommunalt helbredstillæg, vil egenbetalingen ligeledes være reduceret. Hvis man er medlem af Sygeforsikringen ”danmark” – gruppe 1 og 2 gives 100 % tilskud til pakkegebyret, og ved gruppe 5 gives 50 % tilskud til pakkegebyret.
Hvis man får færre lægemidler, vil egenbetalingen være lidt højere, men fortsat meget lavere end 55 kr. pr. uge.
Apotekerforeningen har lavet en prisberegner for dosispakket medicin.

Håndkøb:

Hvis patienten tager fx vitaminer og vil have det i dosisrullen, skal det så ordineres fra lægen?

Hvis lægen vurderer, at det er klinisk relevant for patienten, skal det ordineres på FMK.

Ikke receptpligtig medicin og kosttilskud kan aftales med apoteket

Borger kan vælge at få kosttilskud og vitaminer pakket med i dosisrullen. Hvis borgeren får hjælp af kommunen til medicinhåndtering, skal kommunen have accept af lægen, til at måtte give det til borgeren.

Hvad kan dosispakkes?

Medicin ordineret af sygehus kan det dosispakkes, eks. Cordarone?

medicin.dk ses, om et præparat kan dosispakkes, ligesom det fremgår i lægepraksissystemet ved valg af præparat, om det kan dosispakkes. (Cordarone er egnet til dosis). Sygehusafdeling kontaktes, for om de vil oprette en dosisrecept på præparatet.

Hvordan kan det være, at der med samme indholdsstof, er nogle præparater der godt kan vælges dosisdispenseret, men andre der ikke kan? (fx Melatonin vs. Slenyto)

Det kan enten være, at tabletten fra de enkelte firmaer indeholder forskellige hjælpestoffer til at lave tabletten/kapslen, som gør at en tablet nemmere smuldrer ift. en anden, men det kan også være, at præparatet ikke er godkendt til at blive dosispakket af Lægemiddelstyrelsen. Det koster lægemiddelfirmaet penge at få godkendt et præparat til at måtte dosispakkes.

Dosiskort i bero:

Er det den praktiserende læge eller hospitalet, der skal sætte dosiskortet i bero?

Hvis en patient får dosispakket sin medicin og bliver indlagt, vurderer sygehuset, om dosispakning bør sættes i bero eller fortsætte. Den praktiserende læge kan også sætte dosiskortet i bero, hvis det vurderes, at patientens medicin ikke er stabil den næste tid.

Burde det være sygehuset der igangsætter igen efter endt indlæggelse? Egen læge oplever, at sygehuset sætter dosiskortet i bero, men ikke igangsætter igen.

Det har tidligere været sådan, at sygehusene satte dosiskortet i bero, og praktiserende læge startede dosis op igen.
Hvis sygehuset har sat kortet i bero under indlæggelse og ikke vurderer, at borgerens medicin er stabil den næste tid, så skal sygehuset sørge for at udstede almindelige recepter på den medicin, som borgeren skal forsætte med efter udskrivelse.
Hvis dosispakket medicin skal fortsætte efter indlæggelsen, er det sygehuset, som skal ophæve bero igen ved udskrivelsen. 

Er det kun læger, som kan sætte dosiskortet i bero, og opstarte igen?

Det er kun læger, som kan ophæve et dosiskort i bero. Men apoteket kan også ”fjerne bero”.
Iflg. receptbekendtgørelsens §26 stk. 5 kan egen læge, den anvisende læge eller en læge på sygehuset sætte dosispakning i bero. Ligeledes kan apotekspersonalet med medicinbrugerens samtykke sætte dosispakning i bero, hvis dosisdispensering er iværksat af apotekspersonalet. Ift. uddelegering har følgende rettighed til at sætte dosispakning i bero og genoptage dosispakning: En apoteker, en apoteksansat, en assistent for læge, en assistent for tandlæge, en behandlerfarmaceut, en læge og en tandlæge.

Hvordan genoptager man dosispakket medicin igen efter en indlæggelse?

Hvis kortet har været sat i bero, vælges ”ophæv bero”, samt det tjekkes, om der er dosisrecepter på alle de ordinationer, som skal fortsætte med at blive dosispakket.

Receptfornyelser:

Kommer der en skriftlig reminder om fornyelse af dosisrecept?

40 dage før dosisrecepten udløber, sender FMK automatisk en dosisreceptanmodning til den, der sidst har udstedt dosisrecepten.
Der kommer ikke en ekstra reminder på den automatiske receptanmodning. Det er derfor vigtigt, at recepten fornyes, ellers kan det pågældende præparat ikke pakkes næste gang.

Skal igangværende recept annulleres, når de autogenererede anmodninger fornyes?

Nej, dosisrecept annulleres automatisk, når ny oprettes.

Som praktiserende læge opleves det, at vi ikke får receptanmodning hver gang. Så apoteket har kontaktet os pga. snarligt udløb.

Det kan være, at receptanmodningen er gået til fx speciallæge eller sygehus, hvis de sidst har udstedt recept på det pågældende præparat. Hvis sygehus ikke har reageret på anmodningen, vil I sikkert opleve, at apoteket kontakter jer for en ny recept.

Når patienten bliver fulgt af et ambulatorie, skal egen læge så stå for dosisreceptfornyelse, eller er det rimeligt, vi afviser?

Hvis I afviser receptanmodningen, vil ambulatoriet ikke se den. Gå i stedet i dialog med ambulatoriet omkring receptfornyelsen. Hvis ambulatoriet varetager behandlingen og har ansvar for ordinationen, vil det være naturligt, at det er ambulatoriet, som receptfornyer indtil næste kontrol.

Ser ambulatorierne også de automatiske receptanmodninger?

De forskellige regioner og sygehuse er ikke helt klar med listevisning, som betyder, at de får en samlet liste med receptanmodninger. De vil i stedet skulle slå op på hver enkelt patient for at se, om der ligger en receptanmodning.
Hvis I har afvist anmodningen, vil ambulatoriet ikke længere kunne se anmodningen. Vi anbefaler derfor, at I går i dialog med ambulatoriet omkring receptanmodningerne.

Seponering af dosisordination/seponering af dosiskort:

Hvordan seponeres dosisdispensering helt?

Alle patientens dosisrecepter skal annulleres. Apoteket tjekker for gyldige dosisrecepter ved næste pakning og vil ikke kunne pakke, da dosisrecepter er annulleret.
Hvis patienten skal fortsætte med behandlingen, er det vigtigt at udstede almindelige recepter i stedet.

Hvorfor skal apoteket kontaktes ved akutte seponeringer? De fanger det vel næste gang, der skal laves en rulle.

Apoteket vil ved næste pakning og tjek af gyldige dosisrecepter se, at recepten er annulleret.
Men hvis seponeringen skal træde i kraft her og nu, kontaktes apoteket for en akutrulle uden den medicin, som er seponeret. 
Alternativt kontaktes kommunen for hjælp til at fjerne den seponerede medicin i dosisposerne, hvis de sikkert kan identificere tabletten/kapslen.

Hvis man seponerer et præparat, der er dosispakket ved næste dosisperiode, vil præparatet så ikke være slettet fra FMK, selvom patienten fortsat tager det indtil næste rullestart?

Hvis en ordination skal seponeres fra næste dosisrulle, er det vigtigt at behandlingsslutdato sættes til slutdato for dosisrullen. Så vil ordination fremgå af FMK indtil næste rullestart.

En patient får seponeret sine dosisrecepter, men der fremgår stadig DD i FMK. Kan disse ikke fjernes/slettes, da det ofte forvirrer både læger og andet klinikpersonale?

Dosisrecepten vil forsvinde fra FMK med det samme. Men apoteket vil først tage ændringen ind, når de gør klar til at pakke næste gang.
Det er systemspecifikt, hvornår information om DD forsvinder i det enkelte lægesystem.

Er det apoteket, der skal ændre ved seponering midt i en dosisperiode eller er det hjemmesygeplejersken, der skal tage tabletterne ud af posen?

Det aftales ved kommunikation med hjemmeplejen og apoteket.
Hvis kommunen sikkert kan identificere lægemidlet, kan de fjerne den seponerede medicin. Kan de ikke det, skal apoteket kontaktes for en akutrulle uden den seponerede medicin.

Samarbejde med apoteket/kommunen:

Betyder overgangen til dosispakket medicin, at patienten overlades til sig selv?

Nej, overgangen til dosispakket medicin betyder som udgangspunkt kun, at selve dispenseringsopgaven forsvinder – ikke administrationsopgaven – altså hjælpen til at indtage medicinen, hvis borgeren har behov for dette.
Hvis borgeren bliver selvhjulpen ved overgang til dosispakket medicin, orienteres egen læge via korrespondance, og hvis lægen ønsker, at kommunen fortsat besøger borgeren, skal der findes en måde, hvorpå dette fortsat kan ske.

Hvem skal identificere de patienter, som er egnede til dosisdispensering?

Det er som udgangspunkt den kommunale hjemmesygepleje og ansatte på botilbud, der identificerer borgere, hvor medicin er egnet til dosispakket medicin. Det kan også være egen læge, som identificerer relevante borgere.
Identificeres borgeren af den kommunale hjemmesygepleje, indhenter kommunen informeret samtykke fra borgeren og kontakter herefter lægen via en korrespondancemeddelelse med anmodning om dosispakket medicin til navngivet apotek.
Hvis lægen finder borgeren egnet til dosispakket medicin, gennemgås og ajourføres FMK. Der udstedes dosisrecepter til det ønskede apotek, og lægen sender en korrespondancemeddelelse til kommunen mhp. opstart af dosispakket medicin.
Hvis lægen ikke umiddelbart kan vurdere, om borgeren er egnet til dosispakket medicin, kan lægen vælge at indkalde borgeren til konsultation eller afvente årskontrol inden endelig vurdering.
På plejehjem og bosteder med fast tilknyttede læger vil der være en løbende og tæt dialog om alle borgere. Derfor kan der her lokalt aftales andre arbejdsgange for anmodning til og svar fra den fast tilknyttede læge, fx ved at plejehjem laver en samlet liste over identificerede umiddelbart egnede borgere til den fast tilknyttede læge, hvorefter lægen kan foretage den endelige vurdering, inden der indhentes informeret samtykke fra borgeren.
Hvis lægen ikke vurderer borgeren egnet, sender lægen en korrespondancemeddelelse til kommunen med en sundhedsfaglig begrundelse herfor.

Kan apoteket se receptanmodninger eller årsag til afslag på disse?

Nej, apotekerne ser ikke receptanmodningerne. Apotekerne ser derfor ikke, hvis anmodningen afvises eller årsagen til afvisningen. Apotekerne må ikke udlevere medicin uden en gyldig recept og må derfor ikke pakke medicinen, hvis recepten mangler. Det er derfor vigtigt, at kommunen følger op på, om anmodningen afvises samt årsagen hertil, hvis behandlingen skal fortsætte.

Hvad kan apoteket se om borgerens medicinering i FMK?

Når en borger siger ja til at få dosispakket sin medicin, giver borgeren samtidigt samtykke til, at apoteket må se ordinationerne til de lægemidler, der skal dosispakkes.
Hvis apoteket skal se andre data, fx hele borgerens medicinkort, skal borgeren give særskilt samtykke til apoteket. Dvs. apoteket har ikke samme adgang til FMK-data som øvrige sundhedspersoner.

Kan apoteket se, om en borger er indlagt?

Apoteket får ikke automatisk besked om indlæggelse og vil derfor ikke automatisk stoppe pakning af nye ruller. Ved kortere indlæggelser vil det ofte være relevant, at der fortsat pakkes nye ruller. Sygehus eller egen læge skal bruge funktionen ’Sæt i bero’ til at fortælle apoteket, at der ikke skal pakkes ny rulle. Når ’Sæt i bero’ ophæves, vil der igen blive pakket ruller efter de aktuelle ordinationer og frister for dosisperioderne. Vær opmærksom på, om borgeren har anden medicin, indtil dosisrullen leveres/kan afhentes. Har borgeren behov for sin medicin hurtigere end vist i FMK, skal apoteket kontaktes for hurtig opstart.

Når ændringen ikke er en straks-ændring, behøver man så ikke kontakte apoteket?

Nej, så vil apoteket se ændringen næste gang de afvikler kørsler ”klar til pakning” i deres apotekssystem.
Apoteket får en fejlbesked ved de dosiskort, som ikke kan sendes videre til pakning, før end ændring er behandlet og taget ind. Først herefter kan de sende dosiskortet videre til pakning.

Når det er en straks-ændring og man kontakter apoteket vedr. ændringen, hvad så? Producerer de så ny rulle akut? Eller er det kommunen, der skal ud at ændre i dosispakningen?

Det aftales ved kommunikation med hjemmeplejen og apoteket.
 
Dosisøgning/nyt præparat tilføjes: her bestilles en tillægsrulle/akutrulle på apoteket med ny medicin. Alternativ oprettes en almindelig recept på mindste pakning til sidedosering.
 
Seponering/dosisreduktion: her bestilles en akutrulle på al medicin uden de præparater, som er ændret.
Alternativ aftales med kommunen, om de sikkert kan identificere og fjerne den seponerede medicin.

Har det betydning, hvis dosisrecepten sendes til et andet apotek, end patientens “foretrukne”? Det foretrukne apotek er ikke altid kendt.

Borgeren har typisk en betalingsaftale med deres foretrukne apotek. Så det er vigtigt, at det er borgerens foretrukne apotek, der vælges.
Spørg evt. kommunen eller borgeren, hvilket apotek som foretrækkes.

Egen læge oplever ofte at være mellemmand. Kommune og apotek snakker ikke sammen.

Det er vigtigt at få lavet samarbejdsaftaler mellem praktiserende læge, kommune og lokalt apotek ift. kommunikation.

Egen læge oplever at blive kontaktet af kommunen, når der oprettes DD for første gang til en patient, hvis ikke der laves sidedoseringer. De oplyser, at de ikke må dosere ud fra dosisordinationer, indtil den er gyldig.
Når DD skal opstartes, og kommunen skal dosere frem til, DD går i gang, hvordan gør man det? Egen læge har oplevet, at kommunen ikke har kunnet dosere, idet DD var klargjort.

Arbejdsgang ved opstart med dosisdispensering til en borger i kommunal medicinhåndtering:
 
Dosisrecepter oprettes på alle de ordinationer, som skal dosispakkes.
Kommunen tjekker, om borgeren har medicin liggende, som skal opbruges først og aftaler startdato for levering af første dosisrulle med apoteket.
 
Kommunen kan/må håndtere medicin i deres EOJ-system, selvom de venter på, at dosis starter op. Kommunen kan tage fat i deres support eller superbruger i egen organisation for hjælp til håndtering af dosiskortet.

Hvornår kontakter lægen kommunen? Når kommunen får besked om ændringer i FMK, er det ikke altid tydeligt, om ændringen kan vente til næste rul, eller den er akut.

Kommunen henter adviser om ændringer på FMK ind én gang dagligt. Dvs. de sidder ikke 24/7 og lytter på adviser.
Adviset fortæller ikke, om ændringen er akut eller ikke. Det ses først, når ændringen er hentet ind i omsorgssystemet. Fx ved dosisændring: 2 doseringsperioder vil vises i kommunens system med det samme. Dosisændringen bliver dog først afspejlet på pdf’en af dosiskort, når apoteket har taget ændringen ind og håndteret den.

Er det okay at lave en overlappende p.n. på dosisrecepter? Eks. en patient, der får paracetamol til morgen og middag fast i dosispakning, hvor kommunen for en periode har brug for at kunne give p.n. paracetamol udover – eller er det mest optimalt at oprette en p.n.-ordination for sig selv til trods for samme præparat?

Det vil være nemmest/smartest at oprette en ordination på den faste dosering med tilknyttet dosisrecept. Derudover at oprette en p.n.-ordination med almindelig udleveringsrecept tilknyttet.

Akutrulle:

Hvor kan man se, hvornår næste dosisrulle starter?

I lægepraksissystemerne er det muligt at få en nem visning af tidsfrist for ændringer til næste dosisrulle, samt dato for næste dosisrullestart.
 
Kontakt jeres support hos jeres systemhus for hjælp til visning (eller datakonsulenterne i egen region).

Hvad koster det patienten, når vi ændrer på en ”løbende” DD-rulle?

Der er ikke et ekstra akut-gebyr ved ændringer i en dosisrulle. Men patienten vil skulle betale for medicinen og et evt. leveringsgebyr, som når de får leveret en ”almindelig” dosisrulle.

Skal lægen udelukkende kontakte apoteket for oplysning om ændring ved akut ændring af dosisrulle? Og så må apoteket og hjemmeplejen/kommunen selv finde ud af, hvordan de praktiserer det med ekstra dosisruller eller andet?

Det er en god idé at få lavet samarbejdsaftaler med kommunen og apoteket ift. kommunikation ved ændringer og restordre.

Dosering (tidspunkt):

Hvem beslutter, hvilket klokkeslæt morgen dækker?

FMK definerer nedenstående time slots – morgen, middag, aften og nat.
03:00:01 – 09:00:00 svarer til morgen
09:00:01 – 15:00:00 svarer til middag
15:00:01 – 21:00:00 svarer til aften
21:00:01 – 03:00:00 svarer til nat
Morgen er ikke et stringent klokkeslæt.

Egen læge oplever ofte, at bosteder ringer mht. tidspunktet, da deres system sætter meget præcise klokkeslæt på fx morgendosis – og at der også står det på poserne fra apoteket.

De enkelte systemer (fx i kommuner og sygehuse) med integration til FMK, kan vælge at sige, at morgen altid er kl. 8.00 i deres lokale medicinkort.
Men det står kun på dosisposerne, hvis apoteket har valgt klokkeslæt. Har lægen ordineret morgen, middag og aften, vil apoteket fortsætte med det – medmindre andet er aftalt med bostedet.

Egen læge vælger morgen, middag osv., men der kommer tidspunkter frem i bostedets system, uden vi har det på vores FMK.

Bostedet skal i deres omsorgssystem og lokale medicinoversigt kunne se, om ordinationens doseringen på FMK er angivet med klokkeslæt eller som morgen, middag, aften, nat.
Hvis det ikke er klinisk relevant med specifikke klokkeslæt, er en struktureret dosering morgen, middag, aften, nat at foretrække.
Når doseringen lyder ”morgen”, kan personalet på bostedet ændre administrationstidspunktet i deres lokale medicinoversigt fra kl. 8 til kl. 9, uden at lægen skal ændre på FMK.

Restordre:

Er det rigtigt, at når et præparat skal pauseres fx pga. restordre, så kan lægen ikke pausere dosisrecepten kun hele ordinationen?

Der er ikke forskel på håndtering af restordre, uanset om medicin dosispakkes eller udleveres med almindelig recept.
 
Ved restordre, hvor der ikke kan ændres til lægemiddel i anden styrke eller dosering:
Ny ordination på analogt præparat oprettes med dosisrecept tilknyttet.
Ordination, hvor præparat er i restordre, seponeres eller pauseres i en kortere periode.

Finder systemet selv ud af, at 2 x 20 mg er det samme som 1 x 40 mg?

FMK finder ikke selv ud af det, og apoteket må ikke ændre uden lægens accept. Derfor skal lægen ændre eksisterende ordination fra 2 x 20 mg til 1 x 40 mg.
Når det er samme lægemiddel, og der kun er ændring i styrke og dosering, kræves ingen ny dosisrecept.

Brug af dosispakket medicin i et misbrugscenter

Kan man bestille udlevering af dosisrulle til et misbrugscenter – og også bede om, at medicinen fra misbrugscenter betales af misbrugscenter?

Borgeren kan godt få sin medicin dosispakket. Det vil oftest være mest hensigtsmæssigt at pakke i separat rulle, særligt hvis der fra misbrugscentret udleveres til kortere tidsrum ad gangen. Når der pakkes i separat rulle, dækkes udgiften til medicin og pakkegebyr af centret.
Pakkes den anden medicin i separat rulle, beregnes eventuelt tilskud til pakkegebyr for denne dosisrulle efter de sædvanlige regler.

Kommunens opgaver:

Hvordan kommer kommunen i gang?

Kommunen anbefales at kontakte den lokale PLO-K-formand med en orientering om indsats og en appel til dialog/samarbejde om opgaven. Emnet dagsordenssættes på næstkommende KLU-møde. Opgaven forankres ledelsesmæssigt i kommunen, fx ved at udpege en leder/projektleder med ansvar for opgaven.

Hvad består opgaven i for kommunen?

Alle borgere med medicindispenseringsydelse vurderes for, om de er egnede til dosispakket medicin jf. målgruppebeskrivelse.
Medarbejderen informerer borgeren om ordningen med dosispakket medicin og udleverer pjecen ’Dosispakket medicin’. Der indhentes informeret samtykke fra borgeren.
Der fremsendes anmodninger til praktiserende læge via korrespondance på alle egnede borgere, der har givet informeret samtykke. Lav en aftale med lægen om max antal anmodninger ad gangen.
Ved positiv tilbagemelding fra praktiserende læge, kontakter kommunen det ønskede apotek for at aftale tidspunkt for opstart. Normalt planlægges opstart efter 2-4 uger, så borgeren får brugt den eksisterende medicin.
Borgeren aflægges besøg forud for dagen for opstart af dosispakket medicin. Kun dispenseringsopgaven med at dosere medicin erstattes med dosispakket medicin, men ikke administrationsopgaven, hvis borgeren skal have hjælp til at indtage sin medicin.  

Hvor kan kommunen få hjælp?

MedCom bistår kommunerne med vejledningsmateriale, og der er ved at blive udarbejdet en implementeringsguide.
MedCom deltager også gerne på KLU-møder eller øvrige dialog- eller samarbejdsmøder vedr. dosispakket medicin.
Se kontaktoplysninger nederst på siden!

Hvad skal man skrive i korrespondancemeddelelsen til lægen?

Det er vigtigt, at kommunikationen ud til lægerne ensrettes med aftalte tekster. Et eksempel kunne være:
’Vi har vurderet, at XX er egent til dosispakket medicin. Han/hun er informeret om ordningen med dosispakket medicin og har fået udleveret pjecen ’Dosispakket medicin’. Borger har givet informeret samtykke. Borgeren ønsker at anvende XX Apotek. Vil du foretage den endelige vurdering af, om borger er egnet til dosispakket medicin og give en tilbagemelding?’
Det er en god idé at aftale med lægerne hvilke oplysninger, de gerne vil have med i korrespondancemeddelelsen.

Kontaktpersoner

Portrætfoto af Karina H.

Karina Hasager Hedevang

Konsulent

Kommuneteam

Portrætbillede af Marianne Nielsen

Marianne Nielsen

Konsulent

Kommuneteam

Portrætfoto af Iben Søgaard

Iben Søgaard

Projektmedarbejder

Kommuneteam