Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

30-års jubilæum

Kommunerne – en central spiller i MedCom-samarbejdet

27. februar 2024 · Læsetid: 4 minutter

Datadeling er afgørende for at løse kerneopgaverne i høj kvalitet og i tæt samarbejde på tværs af sektorer, især i det nære sundhedsvæsen. I forbindelse med KL’s Sundhedskonference i Kolding den 27. februar 2024 deltager MedCom i en drøftelse af, hvordan kommunen og dens samarbejdspartnere på sygehusene og i praksissektoren fremadrettet kan dele relevante oplysninger.

Allerede i 1997 trådte kommunerne ind i MedCom-samarbejdet, der i de første 2 års levetid havde haft primær fokus på dataudveksling mellem de praktiserende læger og amternes sygehuse. Den kommunale vinkel var fra starten på den basale advisering og meddelelsesudveksling mellem sygehusene og den kommunale omsorgssektor, i forbindelse med indlæggelser og udskrivelser af borgere, der modtog hjælp fra kommunen.

Strukturreformen i 2007 tillagde kommunerne flere sundhedsopgaver indenfor blandt andet genoptræning og forebyggelse. I naturlig konsekvens heraf opstod behov for nye MedCom-standarder, for at understøtte gode overgange mellem kommunen og dens samarbejdspartnere. Eksempelvis digitale genoptræningsplaner fra sygehusene til kommunale genoptræningstilbud og digitale henvisninger fra både sygehus og praktiserende læge til kommunale forebyggelsestilbud, med tilhørende afslutningsnotater retur til henviser.

 En kommune er ikke bare en kommune

MedComs forskellige standarder anvendes i dag i mange dele af den kommunale virksomhed, der samarbejder med den øvrige sundhedssektor:

  • Ældreområdet
  • Genoptræning
  • Forebyggelse
  • Socialpsykiatri
  • Børn- og ungeområdet
  • Arbejdsmarkedsområdet

Samarbejdet mellem kommunerne og MedCom består ikke alene i at udarbejde standarder for dataudveksling og certificere kommunernes it-leverandører i den korrekte anvendelse. I tæt samarbejde med KL, kommunerne og it-leverandører koordinerer MedCom ofte den organisatoriske ibrugtagning og nationale udbredelse af de nye datadelingsløsninger til alle landets kommuner. Både i MedComs egne projekter, men også i andre nationale digitaliseringsprojekter på sundhedsområdet, som fx Fælles Medicinkort, Et Samlet Patientoverblik og Dosispakket Medicin.

Behov for mere datadeling

En stadig mere specialiseret sygehussektor forudsætter, at stadig flere patientforløb håndteres i borgerens eget hjem og kommunale pladser, fx via tiltag som tværsektoriel stuegang, 72 timers udvidet behandlingsansvar, øget samarbejde med kommunale akutfunktioner samt overvejelser om initiativer som indlæggelse i eget hjem.  

Derudover forudsætter den mere specialiseret sygehussektor et tæt samarbejde mellem kommunen og den praktiserende læge. Sygeplejerskens virksomhedsområde kan styrke samarbejdet med den praktiserende læge, både ift. at aflaste lægen samt styrke koordinering i de komplekse forløb.

Derved ændres kravene til MedComs standarder og koncepter for datadeling:

  • Stadigt kortere ophold på sygehusene stiller krav om hurtig og præcis overlevering af data og ansvar til egen læge eller kommune.
  • Flere patientforløb skal håndteres i tæt samarbejde mellem kommunalt sundhedspersonale og egen læge, hvor den traditionelle meddelelsesudveksling bør erstattes med sømløs datadeling.

I MedComs nye version af Advis om sygehusophold, der tages i brug i 2024, sikres det eksempelvis, at også sygehusenes akutmodtagelser adviserer kommunerne om borgers sygehusophold. Adviseringen udløser indlæggelsesrapporten fra kommunen, så også sygehuspersonalet på akutmodtagelsen får indblik i de data, kommunen ligger inde med om den akut indlagte borger.

Fremtiden er her allerede

De strukturelle forandringer i sundhedsvæsenet fordrer imidlertid et større fokus på datadelingen mellem kommunen og de praktiserende læger. Fra analyser er det velkendt, at især kommunale akutfunktioner vil have glæde af at kende borgers diagnoser hos egen læge.

I dag kan 95% af landets lægepraksis, via deres journalsystem, oprette diagnosekort. Det giver et hurtigt overblik over patientens aktuelle og relevante diagnoser. Dette er vigtige og nødvendige indsatser inden diagnosekortet kan deles og vises for andre tværsektorielle sundhedspartnere. Når lægen opretter et diagnosekort på en patient, overføres diagnoserne til Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP). PLSP’s Health Hub samler data i realtid fra alle landets lægepraksis gennem de 6 forskellige journalsystemer, der aktuelt anvendes i praksissektoren.

For at understøtte et bedre tværsektorielt sundhedsfagligt samarbejde, vil selvsamme PLO-diagnoser fra Health Hub’en i slutningen af 2024 være tilgængelige for personalet i kommunerne og på sygehusene.

I første omgang vil diagnoserne være tilgængelige i Sundhedsjournalen på sundhed.dk via den fælles infrastruktur og sikkerhedshåndtering, der stilles til rådighed af Sundhedsdatastyrelsen i initiativet Et Samlet Patientoverblik. Via den såkaldte knapløsning, der er implementeret i de kommunale EOJ-systemer, kan aktuelle og relevante diagnoser fra egen læge dermed tilgås på lige fod med journaldata fra sygehuse, laboratorer, speciallægepraksis og privathospitaler.

Lars Hulbæk, direktør i MedCom, fortæller:

De næste skridt

De praktiserende læger planlægger at dele yderligere strukturerede data, herunder forløbsplaner, patientrapporterede oplysninger og egne laboratorieanalyser. I kommunerne arbejdes der aktuelt på muligheden for at dele data om ydelser og kommunalt udførte målinger.

Ved at basere datadelingen på moderniserede MedCom-standarder, åbnes mulighed for ikke alene at dele data i Sundhedsjournalen, men også integrere i fx de kommunale omsorgsjournalsystemer, når nytten af den fulde integration står mål med prisen.

Diagnosekortet er således blot ét blandt flere initiativer, der skal sikre øget datadeling mellem praktiserende læger og kommuner, og er dermed det digitale fundament for det nære, sammenhængende sundhedsvæsen.