Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Nødvendig opdatering af den nye korrespondancemeddelelse forskyder implementeringsdato

12. april 2024 · Læsetid: 2 minutter

Der er ændringer på vej i den nye korrespondancemeddelelse (CareCommunication). Det betyder bl.a. ny version og opdatering af tidsplaner. Få overblikket her.

På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppe for den nye korrespondancemeddelelse, kommune-sygehus-leverandørgruppen samt PL-forum er følgende ændringer i standarden for den nye korrespondancemeddelelse (CareCommunication) aftalt:

  • Indførsel af ID på kommunikationstråde
  • Afskaffelse af krav ved modtagelse af CareCommunication ift. formatering samt annullering og rettelse

Den nye version af CareCommunication udkommer d. 18. juni 2024.

Ændring i tidsplaner

Tidsplaner skal opdateres på baggrund af nødvendige opdateringer i CareCommuncation. Det betyder, at:

  • Tidsplan for implementering med oprindelig opstart d. 1. november 2024 hos kommuner og praktiserende læger forsinkes
  • Tidsplan for implementering med oprindelig opstart d. 1. december 2025 for regioner og øvrige aktører forsinkes

Nogle parter varsler 6 måneders forsinkelse, andre evt. længere forsinkelse.

Derudover betyder det, at:

  • Ny tidsplan forventes klar til maj/juni 2024. Den enkelte systemleverandør er i gang med at tilpasse roadmaps og releaseplaner
  • Konverteringsløsning via VANS-leverandørerne understøtter mulighed for stor forskellighed i tidsplanerne ift. den enkelte systemleverandør og deres kunder

ID’er skal understøttes

CareCommunication skal opdateres med understøttende ID’er. MedCom har de seneste måneder været i tæt dialog med flere systemleverandører og deres kunder.

Via grundige analyser og case-eksempler, er der påvist behov for indførsel af ID på kommunikationstrådene.

Et flertal i MedComs it-leverandør- og arbejdsgrupper har besluttet, at ID bør medtages fra start fremfor via en senere opdatering, da det vil øge omkostninger samt give tekniske risici at vente med ID på kommunikationstråde.

Krav om formatering, annullering og rettelser afskaffes

Samtidig har tidligere opblødning af krav om brug af formatering samt annullering og rettelser ved afsendelse medført stor variation i de funktioner, som de forskellige systemleverandører vælger at udvikle i samarbejde med deres kunder.

Dette giver for stor usikkerhed ift. ”hvem kan hvad” samt om det giver mening at udvikle nye funktioner hos de systemleverandører, som er frontløbere.

På grund af den store variation afskaffes krav om at kunne indlæse formateret tekst samt annullering og rettelse. Formatering i denne kontekst omfatter fed, understregning, kursiv, punktopstilling og tabeller.

Vi skal naturligvis nok melde ud med status på den nye version af CareCommunication og indsamlede tilbagemeldinger ift. tidsplaner når vi ved mere. Vi forventer, det bliver i midten af maj måned.

Hold dig opdateret om vores aktiviteter via LinkedIn eller nyhedsbreve (vi melder ud i nyhedsbrevet målrettet moderniseringsprocessen).

Links til CareCommunication og MedComs FHIR-univers

Standarddokumentation / CareCommunication

Standarddokumentation omfatter: Clinical guidelines for application, use cases, technical specification, governance for CareCommunication, test and certification – samt for VANS og øvrige interesserede – conversion service.

Indgang til MedComs FHIR-univers

Hvis du er ny i FHIR, så har vi udarbejdet en særlig side til dig

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til standarden for ny korrespondancemeddelelse, så beder vi dig kontakte FHIR-teamet på fhir@medcom.dk.

Har du spørgsmål eller bemærkninger til selve projektet, så beder vi dig kontakte os på vores hovedmail på medcom@medcom.dk.