Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Økonomisk saltvandsindsprøjtning til modernisering af MedCom-kommunikationen

12. februar 2024 · Læsetid: 1 minut

D. 8. februar 2024 blev den nye Digitaliseringsstrategi for Danmark præsenteret.

Tablet-illustration midt på illustrationen med tekst "Den nye digitaliseringsstrategi"

I torsdags, d. 8. februar 2024, blev den nye Digitaliseringsstrategi for Danmark præsenteret. Strategien giver med initiativet ”Modernisering af digitale meddelelser i sundhedsvæsenet” en afgørende økonomisk saltvandsindsprøjtning til moderniseringen af MedCom-kommunikationen. Der er således i alt afsat 45 mio. kr. til initiativet i perioden 2024-2027.

“Som altid, i MedCom-sammenhæng, ligger den største investering i det digitalt sammenhængende sundhedsvæsen decentralt hos regioner, kommuner og praksissektor. Det er de helt store tandhjul vi skal have til at passe sammen, for at få moderniseringen af den daglige dataudveksling til at lykkes”.

Lars Hulbæk, direktør i MedCom

Midlerne fra Digitaliseringsstrategien sikrer den nødvendige koordinerede start i alle tre sektorer på implementeringen af MedComs første FHIR-standarder, der indeholder længe efterspurgte indholdsmæssige forbedringer i det sundhedsfaglige samarbejde om gode patientforløb.

En afgørende sidegevinst er de decentrale engangsinvesteringer i det teknologiske fundament, der kan genbruges i moderniseringen af de næste mange MedCom-standarder.

Når parterne bag MedCom-samarbejdet er enige om at basere den fremtidige deling af sundhedsdata på internationalt foretrukne FHIR-standarder fra HL7, skyldes det således bl.a. FHIR-standardens evne til at indgå i både meddelelseskommunikation, dokumentdeling og datadeling i realtid.

Lars afslutter:

“Det er på høje tid, at vi kommer i gang med den praktiske ibrugtagning af de FHIR-standardiserede byggeklodser i de forskellige journalsystemer”


Læs mere om modernisering af MedCom-kommunikationen.

Få mere information om den nye Digitaliseringsstrategi.