Job i MedCom
Ledige stillinger
Vi har i øjeblikket 2 ledige stillinger
Vi søger en konsulent til vores kommuneteam
Kunne du tænke dig at blive en del af en fællesoffentlig organisation, der er bindeled i det digitale sundhedsvæsen – og få ansvar og tillid til at arbejde med nationale projekter i en hverdag, hvor du både deltager i og styrer opgaver på tværs af aktører? Så er du måske vores nye kollega i
kommuneteamet.
Her vil du bl.a. skulle arbejde med:
- at varetage vores område i KL’s nationale projekt på socialområdet med fokus på børne- og unge-området
- at vejlede om digital dataudveksling med samarbejdspartnere inden for Lettilgængelige Tilbud
- at bygge bro mellem sundheds- og socialområdet i forbindelse med kommunikationsstandarder til socialområdet
- at kortlægge socialområdets behov for kommunikation med sundhedsfaglige parter og bidrage til fastlæggelse af indhold i standarder til datadeling
- at understøtte mødeaktivitet, herunder indkaldelser, referater samt planlægning og praktisk forberedelse
- at udarbejde informationsmateriale og bidrage til vedligeholdelse af hjemmeside
Stillingen er på 37 timer ugentligt med forventet opstart d. 1. august 2026. Arbejdsstedet er som udgangspunkt hos MedCom i Odense med mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang.
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til enhedschef Dorthe Skou Lassen på mobil 4040 5402 eller e-mail dsl@medcom.dk.
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning vedlagt CV og eventuel dokumentation for relevant uddannelse, joberfaring og referencer via linket ”Søg stillingen”, så vi har den senest fredag d. 8. maj 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 20.
Vi søger en studentermedhjælper til vores Systemforvaltningsteam
Har du lyst til et studiejob, hvor du får indblik i, hvordan fællesoffentlige it-infrastrukturer bliver driftet, overvåget og videreudviklet – og hvor sikkerhed er en naturlig del af hverdagen?
Så kan du være vores nye studentermedhjælper i MedComs systemforvaltning.
Du bliver en del af MedComs systemforvaltnings-team (11 konsulenter). Vi arbejder dagligt på at binde forretningens behov sammen med udvikling og drift af fire fællesoffentlige it-infrastrukturer, som vi forvalter:
- Sundhedsdatanettet (SDN)
- Videoknudepunktet (VDX)
- Hjemmemonitoreringsdatabasen (KIH)
- National Prøvenummer-service (NPN)
Du får en varieret hverdag, hvor du fx hjælper med at:
- Planlægge og koordinere temadage
- Forberede og følge op på møder
(indkaldelser, dagsordener og referater) - Skrive og opdatere Informationsmateriale, tekniske vejledninger og indhold til hjemmesiden
- Løse mindre, konkrete opgaver i projekter
(fx opfølgning, overblik, koordinering) - Udarbejde og vedligeholde statistik til monitorering og rapportering.
Du får arbejdsplads i Odense, hvor vi regner med, at du skal arbejde cirka 10 timer om ugen.
Opstart er pr. 1. juni 2026, eller snarest derefter, og løn er efter gældende overenskomst.
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning vedlagt CV og eventuel dokumentation for relevant uddannelse, joberfaring og referencer via linket “Søg stillingen” senest d. 21. maj 2026.
Samtaler forventes afholdt d. 27. maj 2026.