Data fra borgerens eget hjem
Opdateret 18. december 2025
Få seneste status på projektet her
Formål med projektet
For at understøtte deling af information mellem sundhedsvæsenets aktører er der etableret en fælles infrastruktur, der faciliterer en ensrettet og sikker udveksling af sundhedsdata.
Formålet med projektet er at opkoble løsninger til hjemmemonitorering og patientrapporterede oplysninger (PRO) på den fælles nationale infrastruktur.
Baggrunden er, at mange PRO- og hjemmemonitoreringsløsninger fungerer som ”stand alone” med egne databaser og ofte også egne portaler til visning af disse data. Disse løsninger muliggør derfor ikke deling på tværs af sektorer.
Ved at koble PRO- og hjemmemonitoreringsløsninger op på den nationale infrastruktur, sikres der en nem og sikker adgang for både borgere og klinikere til data fra disse løsninger – uafhængigt af, hvilket system der benyttes.
Data fra de løsninger som er tilkoblet den nationale infrastruktur, vil bl.a. kunne tilgås af borgere og klinikere via sundhed.dk. Derudover vil det også være muligt at benytte de services som infrastrukturen tilbyder, heriblandt MinLog, MinSpærring og Behandlingsrelationsservice (BRS).
Infrastrukturen
Den nationale infrastruktur bliver i dette projekt benyttet til at udveksle både måle– og PRO-data. Nedenfor er vist to illustrationer for, hvordan PRO- og måledata bliver delt i infrastrukturen med tilhørende beskrivelse.
PRO-infrastruktur

Måledata-infrastruktur

Projektdokumenter
Indlæser dokumenter
Kontakt
Martin Bergholz-Knudsen
Konsulent
Systemforvaltning
Tina Aagaard Bjørnsholm
Konsulent
Praksis-/Lab.-team