Deling af diagnoser fra almen praksis via PLSP og den fælles nationale infrastruktur
Opdateret 18. august 2025
Få seneste status på projektet her
Den praktiserende læges journalsystem er opsamlingspunkt for alle patientens diagnoser, da journalen i lægepraksissystemet både indeholder diagnoser registreret i almen praksis, samt diagnoser modtaget i epikriser fra andre behandlere, fx hospitaler.
Diagnosekortfunktionen og forbedret mulighed for diagnosekodning er blevet udbredt til alle lægepraksissystemer indenfor de sidste par år. Det kan du læse mere om via Diagnosekort-projektet her.
Diagnosekortet gør det muligt at samle udvalgte diagnoser i et velafgrænset overblik over patientens aktuelle helbredstilstand samt tidligere betydningsfulde relevante diagnoser, hændelser og tilstande. Patientens egen læge er ansvarlig for i samråd med patienten at udvælge diagnoser, som skal vises på diagnosekortet.
Diagnoser udvalgt til diagnosekortet overføres til Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP), hvorfra de deles til Min Læge-appen og til sundhed.dk, så patienten kan se sit diagnosekort.
Deling af diagnoser fra almen praksis sker i henhold til Bekendtgørelsen om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur. Diagnoserne opsamles hos PLSP og deles i en HL7 FHIR-standard til Dokumentdelingsservicen (DDS) på den Nationale Service Platform (NSP).
Sundhedsdatastyrelsen har bl.a. udarbejdet forretningsregler, en logisk informations- og datamodel samt en teknisk implementeringsvejledning. Den finder du her.
Standarden
Som nævnt deles diagnoserne fra PLSP som et FHIR-dokument via eksisterende national infrastruktur til dokumentdeling. Standarden kaldes ConditionList og understøtter forretningsregler og datamodellen udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen.
Beskrivelse af FHIR-standarden findes her.
Når et dokument deles via NSP’en skal der anvendes bestemt metadata, som gør det muligt at dele og fremsøge dokumenter. Disse metadata skal overholde metadatastandarden.
Test og certificering
Jf. domæneregler skal både MedCom og SDS udføre tests for at sikre overholdelse af standarder og forretningsregler, samt korrekt opkobling til infrastrukturen. MedCom tester de indholdsmæssige standarder samt metadata og udførsel af kald til infrastrukturen. Alle tests gennemføres på efterårets testcamp for lægepraksissystemerne i september 2025.
Projektdokumenter
Indlæser dokumenter
Kontakt
Anne Kathrine Langfeldt Leksø
Konsulent
Praksis-/Lab.-team