Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Praksis

Diagnosekort

Opdateret 13. december 2024

Baggrund

PLO og DSAM har i samarbejde med MedCom taget initiativ til at etablere et diagnosekort i almen praksis, hvor diagnosekortet afstemmes i dialog med patienten og skal give et retvisende billede af patientens aktuelle helbredstilstand og tidligere betydningsfulde hændelser, tilstande m.v.

Kvaliteten af diagnosekodningen varierer meget fra praksis til praksis, hvilket bl.a. skyldes
forskellige traditioner for diagnosekodning og varierende teknisk understøttelse af diagnose-kodning i lægesystemerne. Erfaringer fra bl.a. forløbsplanprojektet understøtter dette.

Kvaliteten af diagnosekodningen skal øges, og den tekniske understøttelse ensartes, inden almen
praksis kan begynde at give adgang til diagnose-kortet til sundhedspersoner i andre dele af
sundhedsvæsenet. 

Formål

Projektet har til formål at forbedre overblikket og kvaliteten i diagnosekodningen, inden almen praksis kan iværksætte deling af diagnosekoder med sundhedspersoner i andre dele af sundhedsvæsenet.

Projektet skal danne grundlag for arbejdet med deling af diagnoser fra almen praksis i programmet ”Et samlet patientoverblik”, der ledes af Sundhedsdatastyrelsen, hvor der er indledt et analysearbejde med etablering af et fælles nationalt diagnosekort i sundhedsvæsenet, hvor diagnoser fra almen praksis på sigt skal indgå.

Om projektet

Projektet er forankret i programmet Digital Almen Praksis (DAP), der har til formål at udnytte den teknologiske udvikling til at gennemføre digitale tiltag i almen praksis, der kan optimere, øge kvalitet og lette arbejdsgangene for de praktiserende læger.

Programmet Digital Almen Praksis er initieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), KL, Danske Regioner og MedCom. Projektet startede op i 2020 i MedCom12-programmet og fortsættes i MedCom13 (2023-2025).

Projektet er opdelt i 3 delprojekter med følgende delmål:

  1. Prioriteret overblik over patientens diagnoser i almen praksis
    Etablere et diagnosekort i almen praksis der giver et retvisende billede af patientens aktuelle helbredstilstand og tidligere betydningsfulde hændelser, tilstande m.v. igennem bedre teknisk understøttelse via lægepraksissystemer ud fra en fælles national kravspecifikation
  2. Deling af overblik over patientens diagnoser, med patienten, via Min Læge app
    Tilpasse og evaluere visning af diagnoser (fx opdelt i aktuelle, tidligere relevante og historiske diagnoser) med patienten i Min Læge app’en.
  3. Oplæg til model og plan for kommende tværsektoriel deling af patientens diagnoser via PLSP
    Gennemførelse af Proof of Concept (POC) og demonstrere almen praksis model for på sigt at dele et prioriteret overblik over patientens diagnoser med andre behandlingsansvarlige sundhedspersoner på tværs af sektorer.

POC tager udgangspunkt i PLSP’s eksisterende model for deling af patientens stamkort, aftaler og planer.

Status (pr. 11.09.24)

Følgende lægepraksissystemer er godkendt og i drift med Diagnosepakke version 1.0:

  • CGM XMO
  • EG Clinea
  • EG WinPLC
  • NOVAX
  • MultiMed MultiMedWEB

Følgende lægepraksissystemer er under udvikling i Diagnosepakke version 1.0:

  • MultiMed MyClinic

Projektdokumenter

Indlæser dokumenter

Kontakt

Portrætfoto af Tina Aagaard Bjørnsholm

Tina Aagaard Bjørnsholm

Konsulent

Praksis-/Lab.-team

Portrætfoto af Tom Høg Sørensen

Tom Høg Sørensen

Chefkonsulent

Praksis-/Lab.-team