Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Kommuner

Sygehus

Praksis

Lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

Opdateret 26. januar 2026

Digital understøttelse af tværsektoriel kommunikation

Formålet er, at kommunale enheder, som varetager lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, kan kommunikere digitalt med deres samarbejdspartnere indenfor sundhedsområdet.

Regioner og praktiserende læger har fordel af, at kommunerne kan anvende kommunikationskanaler og kommunikationsstandarder, som disse to parter anvender i forvejen. Samtidig er det ønskeligt, at kommunerne kan genanvende eksisterende regionale skabeloner for henvisning fra børne-ungeområdet til den regionale psykiatri samt at etablere arbejdsgang ifm. afsendelse med tilhørende dokumentation af tværfaglig kommunikation.

Baggrund

Kommunerne har fået en ny opgave. Folketinget har den 23. maj 2024 vedtaget ændring af sundhedsloven, der betyder, at alle kommuner skal oprette et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Sundhedslovens nye § 126a trådte i kraft den 1. juli 2024. Læs mere på KL’s hjemmeside.

Hvilke digitale krav er aftalt?

Som del af “10-årsplanen for psykiatri” og “Aftale om en bedre psykiatri” skal kommunerne ifølge bekendtgørelse tilbyde “Lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel“. Efterfølgende er der udarbejdet “Vejledning til bekendtgørelsen“.

Der er følgende krav:

  • Det er aftalt at fastholde den digitale understøttelse, som kommunerne anvender i dag, dvs. at kommunerne ved henvisning til den regionale psykiatri skal fortsætte med at anvende sikker mail, indtil det kommunale lettilgængelige tilbud skal sende henvisninger via MedComs standard. Fokus i digital understøttelse i 2026 bliver på brugen af korrespondancemeddelelse (XDIS91, som erstattes af FHIR-version FDIS91).
  • De regionale henvisningsblanketter anvendes fortsat, og kan vedhæftes som fil til korrespondancemeddelelse, såfremt parterne lokalt har aftalt dette. Dette skal understøtte, at kommunalt og regionalt personale arbejder ud fra fælles procedurer og undgår udvikling af særskilte LTT-specifikke henvisningsblanketter. En målrettet MedCom-henvisning for børne-unge-området bør være det endelige mål i den digitale understøttelse.

KL arbejder med en 3-trins løsning:

  1. Fortsætte med eksisterende praksis, hvor de regionale henvisningsblanketter fremsendes via sikker mail.
  2. Udveksling via MedComs korrespondancemeddelelse i den nye version, som implementeres i løbet af 2026. Denne sikrer, at der kan udveksles vedhæftede filer tværsektorielt.
  3. Anvendelse af en ny version af MedCom-standard for henvisning ifm. MedCom-modernisering 2026-2027, hvor en målrettet understøttelse af relevant dataindhold ift. det tværsektorielle børne-unge samarbejde.

På baggrund af dette har KL bedt MedCom være tovholder på et understøttende projekt for at sikre implementering af digital understøttelse af korrespondancemeddelelsen. KL finansierer projektet.

Tidsplan

Alle kommuner skal være fuldt implementeret i løbet af perioden december 2025 til april 2026 (både organisatorisk og digitalt). MedCom varetager projektopgave i perioden august 2025 til februar 2026 samt foretager opfølgning på implementering frem til 30. april 2026.

MedCom monitorerer udviklingen i den digitale understøttelse via statistikker og oversigtskort.

MedComs tilbud

MedCom stiller en kommunal konsulent til rådighed for kommunerne to dage om ugen i perioden august 2025 til februar 2026. Konsulenten kan kontaktes mandag og tirsdag. MedCom har til opgave at støtte og vejlede kommunerne ifm. implementering af den digitale understøttelse. MedCom vil kontakte kommunerne i samarbejde med KL via nyhedsbreve, deltagelse i netværksmøder samt foretage vejledning og information.

MedCom inviterer de kommunale it-leverandører til et samarbejde om udviklingen og implementering af den nye version af MedComs korrespondancemeddelelse.

Ny version af korrespondancemeddelelsen (FDIS91/CareCommunikation)

MedCom er i gang med modernisering af vores standarder og infrastruktur. Korrespondancemeddelelse er en af de første standarder i den nye moderniserede version, og den indeholder dedikeret overskriftsfelt og indlejring af bilag samt en række tekniske forbedringer. De kommunale it-leverandører i projektet tilbydes understøttende midler ifm. implementering af FDIS91/CareCommunication via en samarbejdsaftale.

Regionale henvisningsblanketter

Regioner og samarbejdskommuner anvender i dag en henvisningsblanket, som forventes at blive anvendt ifm. de lettilgængelige tilbud også. De forskellige blanketter findes via nedenstående links:

Statistik

Find statistik over anvendelse af korrespondancemeddelelsen på PPR-området og herunder Lettilgængeligt tilbud samt Danmarkskort, der viser hvilke kommuner, der har taget korrespondancemeddelelsen i brug på området.

Projektdokumenter

Indlæser dokumenter

Kontaktpersoner

Portrætfoto af Dorthe Skou Lassen

Dorthe Skou Lassen

Chefkonsulent

Kommuneteam