Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Praksis

Kommuner

PLO’s fri-/ferie-funktion

Opdateret 26. september 2024

På Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP) er der etableret en løsning kaldet FriFerie.

FriFerie er en web-baseret løsning, som lægeklinikkerne kan tilgå via 1Login fra deres lægepraksissystem. Løsningen gør det lettere for klinikker i almen praksis at registrere oplysninger om ferie, fravær og åbningstider.

Når ’lukkeperioden’ bliver aktuel, vil den være synlig for klinikkens patienter i Min Læge-appen, hvor patienterne desuden kan se, hvilken klinik de skal henvende sig til i lukkeperioden.

Læs mere om FriFerie på PLSP’s hjemmeside.

Behov for information om ’lukkeperioder’

Mange samarbejdspartnere, fx regioner og kommuner, rejser et behov for at være informeret om den praktiserende læges ’lukkeperiode’, hvilket de i dag ikke får information om.

Der er mange holdninger til, hvorledes dette behov bør dækkes, hvem der er ansvarlig for at sikre informationen, og hvorledes arbejdsgange herefter bør håndteres.

MedCom følger problemstillingen via drøftelser mellem KL og PLO samt følger videreudviklingen af FriFerie-løsningen via PLO.

Kontakt

Portrætfoto af Tom Høg Sørensen

Tom Høg Sørensen

Chefkonsulent

Praksis-/Lab.-team