Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Sundhedsjournalen

Opkobling af speciallægepraksis

Opdateret 8. december 2023

Projektet indeholder

Overblik

Kommunal adgang til Sundhedsjournalen

Opkobling af almen praksis

Opkobling af speciallægepraksis

Bidrag til systemforvaltning

Opkobling af kommuner

Etablering af adgang til data fra speciallægepraksis i Sundhedsjournal 4-projektet baserer sig på en aftale mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Sundhedsjournalstyregruppen.

Her er det aftalt at udstille journaldata fra speciallægernes fagsystemer som et supplement til de øvrige data fra sygehuse og privathospitaler, der allerede udstilles for borgerne og andre sundhedsprofessionelle på sundhed.dk.

Sundhedsjournalstyregruppen har i samarbejde med FAPS besluttet, at leverancen af journaldata til Sundhedsjournalen skal ske gennem Sentinel Datafangst (som drives af sundhed.dk). Der har her været foretaget en analyse af forretningsmæssige, juridiske og økonomiske forudsætninger for etablering af dataleverancen.

I første omgang er journaldataleverancen fokuseret på forsendelse af ICD10-diagnoser og epikriser til E-Journal. Senere vil der blive etableret en yderligere leverance af journalnotater fra speciallæger på tværs af de forskellige specialer, ligesom der vil blive etableret en opsamling og forsendelse af egenudførte laboratorieanalyser til Labsvarportalen.

I Sundhedsjournal 4-projektet vil MedCom facilitere alle aktiviteter omkring speciallægernes dataleverance til E-Journal. Sentinel tester og certificerer speciallægesystemernes dataleverance til Sentinel, mens MedCom tester og certificerer den videre dataleverance til E-Journal.

Begge organisationer sørger for monitorering af den generelle dataleverance fra speciallægeområdet, giver input til præsentation af data og tilpasser kravene til SUP-standarden, som beskriver kravene til dataleverance.

Alt dette foregår i tæt samarbejde med sundhed.dk og Region Nord, hvor sidstnævnte står for både systemforvaltning og drift og vedligeholdelse af E-Journal og Sundhedsjournalen.

Projektdokumenter

Indlæser dokumenter

Kontakt

Portrætfoto af Jens

Jens Rahbek Nørgaard

Chefkonsulent

Systemforvaltning