Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Standarder

FHIR

Opdateret 26. januar 2026

FHIR-logo

FHIR ®© , som står for Fast Healthcare Interoperablity Resources, er et standardformat udarbejdet af den internationale standardiseringsorganisation HL7. FHIR er udviklet til deling af sundhedsinformationer og har i de seneste ti år vundet stor indpas verdenen over.

I forbindelse med moderniseringen af MedComs meddelelser er FHIR blevet valgt som standardformat. Moderniseringen har resulteret i nye MedCom-standarder, både som meddelelser og dokumenter, der i højere grad understøtter forretningsbehovene i praksis.

Al dokumentation for MedComs FHIR-standarder er samlet på GitHub, hvorfra information om den enkelte standard kan findes.

Testmateriale bliver altid kvalitetskontrolleret, inden det anvendes i test- og certificeringsforløb. MedCom anbefaler, at leverandører kontakter FHIR teamet via FHIR@medcom.dk for nærmere information, før udviklingsarbejdet påbegyndes.


Hvad er FHIR?

FHIR er et open-sourceværktøj, udviklet til at udveksle sundhedsinformationer.

FHIR definerer en lang række af ressourcer, der hver beskriver et afgrænset klinisk område, fx en patient eller borger, observation, tilstand, et møde mellem patient og den sundhedsfaglige m.v.

Ressourcerne er generiske og anvendes over hele verden. For at anvende ressourcerne til en bestemt kontekst, såsom deling af informationer mellem parter i det danske sundhedsvæsen, skal ressourcerne profileres for at understøtte brugsscenariet. Profilering kan eksempelvis være at tilføje et CPR-nr. som et patient-id.

Når der udarbejdes en MedCom-FHIR-standard består denne af flere profiler, der tilsammen indeholder de nødvendige informationer til at understøtte forretningsbehovene. Nogle af de udarbejdede MedCom-FHIR-profiler nedarver specifikationer bl.a. fra DK Core-profiler. DK Core er udarbejdet af HL7 Danmark og indeholder FHIR-kerneprofiler, der er tilpasset danske forhold. 

Du kan læse nærmere om HL7 Danmarks arbejde med FHIR-standarder her.

Læs mere om FHIR her.


Kontakt FHIR-teamet

Portrætfoto af Hussein Ali Al-Issa

Hussein Ali Al-Issa

Konsulent

Standardteam

Portrætfoto af Ole Vilstrup Møller

Ole Vilstrup Møller

Konsulent

Standardteam

Oliver Winther

Konsulent

Standardteam

Rikke Vestesen Christiansen

Konsulent

Standardteam

Portrætfoto af Rune Hvid Schøler Kristensen

Rune Hvid Schøler Kristensen

Konsulent

Standardteam

Sarah Kieler Schrøder

Konsulent

Standardteam

Portrætfoto af Søren Gammelgaard

Søren Gammelgaard

Konsulent

Standardteam

Portrætfoto af Thea Mentz Sørensen

Thea Mentz Sørensen

Konsulent

Standardteam