Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Test og certificering

Bestilling af test

Opdateret 17. juli 2024

Test og godkendelse/Certificering

Almindeligt testforløb

Alle systemhuse tilbydes aftestning af en bestemt eller alle EDI/XML/HL7-brevtyper. Såfremt systemhuset overholder standarden for de pågældende EDI/XML/HL7-brevtyper, udsteder MedCom et afsender- eller modtagercertifikat til systemhuset. Godkendelsen offentliggøres på MedComs hjemmeside, under MedCom-godkendte systemer.

Enkelt meddelelser: Kan testes i MedComs testcenter. Der kan være tale om modtagelse af bestemte dokumenter eller afsendelse af bestemte dokumenter. Bestilling af disse foretages ved at udfylde denne blanket (Word) og sende den vedhæftet i en mail til MedCom. (certificering@medcom.dk)  

Alle meddelelser: Er der tale om systemer, der ikke tidligere er testet hos MedCom kan disse ligeledes testes, men her skal alle meddelelser der dækker det pågældende specialeområde, f.eks. fysioterapi, alle bestilles og gennemføres fra start.

Bestilling af test (Word)

Web-service test: Er der tale om bestemte web-service løsninger bestilles disse ved kontakt til MedComs standardteam (certificering@medcom.dk)  og testomfanget aftales. Dette skyldes, at der løbende justeres på dette test set-up.

Betaling af test samt priser (pdf) 

Øvrigt testforløb

Udover test af de pågældende EDI/XML/HL7-brevtyper, tilbyder MedCom også at teste projekter eller andre opgaver, der ikke nødvendigvis involverer en eller flere MedCom-standarder, men hvor MedCom er testleder. Såfremt ansøgeren overholder de krav der er stillet til projektet, udsteder MedCom et godkendelsesstempel til ansøgeren.

Bestilling af øvrigt testforløb (Word)

Svar på anmodning om test: MedCom bestræber sig på at svare tilbage på testanmodning senest den følgende hverdag. I ferieperioder må der forventes længere svartider. Man kan altid kontakte MedCom på +45 6543 2030.

Kontakt

Portrætfoto af Huy Song Michelsen Ho Le

Huy Song Michelsen Ho Le

Konsulent

Standardteam