Support
Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR)
SOR er et register, der indeholder organisations- og adressedata om sundhedsvæsenet. Registeret anvendes af en række fagsystemer i sundhedsvæsenet.
Læs mere om, hvordan man bliver oprettet i SOR.
Data om lokationsnumre til brug for elektronisk kommunikation for sundhedsvæsenets parter er integreret i SOR og tildeles og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
Adgang til SOR kan ske via Sundhedsdatanettet. Da ikke alle leverandører og brugere har denne adgang, tilbyder Sundhedsdatastyrelsen et totaludtræk fra SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister), som man kan hente på denne adresse på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside: Download af SOR-udtræk.
Der findes dog også en adgang til SOR, som ikke kræver, at man er på Sundhedsdatanettet – https://sorbrowser.sundhedsdatastyrelsen.dk/tree.
Anmodning om rettelser til SOR og lignende sendes til følgende postkasse sorpost@sundhedsdata.dk.
Via Sundhedsdatastyrelsens ftp-server kan du ligeledes downloade udtræk fra en række klassifikationer, XML-schemaer mv.
Vedligeholdelse af meddelelsestyper for kommunerne
Tidligere har kommunerne ikke selv haft adgang til at administrere og vedligeholde deres egne data i SOR, herunder data om lokationsnumre, men i forbindelse med kommunernes forberedelse til implementering af Et Samlet Patientoverblik har der vist sig stort behov for at oprette, ændre, flytte og lukke organisatoriske enheder i SOR.
I samarbejde med KL samt SOR/Sundhedsdatastyrelsen er der derfor blevet åbnet for, at kommunerne selv får adgang til at opdatere SOR-data. Kommunerne har udpeget SOR-ansvarlige nøglepersoner, som er blevet undervist af Sundhedsdatastyrelsen og MedCom i fællesskab.
MedCom giver løbende vejledning til kommunerne omkring opdatering af SOR.
Det er MedCom, som vedligeholder meddelelsestyper for de kommunale lokationsnumre i SOR (dog ikke for lægesystemer og enkelte andre specialsystemer i kommunerne). MedCom har udarbejdet “Tjekliste til vedligeholdelse af lokationsnumre i kommunerne”.
Læs mere om SOR for kommuner på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
Kontakt
Jeanette Jensen
Konsulent
Kommuneteam
Iben Søgaard
Projektmedarbejder
Kommuneteam
Gitte Henriksen
Projektmedarbejder
Praksis-/Lab.- og Standardteam
Dorthe Skou Lassen
Chefkonsulent
Kommuneteam
Heidi Skram
Konsulent
Praksis-/Lab.-team