Systemforvaltning
Velkommen til Cecilie som studentermedhjælper i Systemforvaltningen
10. marts 2023 · 1 minut
Pr. 1. marts 2023 har vi ansat Cecilie Bruun Flink som studentermedhjælper i Systemforvaltningsteamet.
Cecilie er 24 år og er flyttet til Odense for at studere hovedfag i matematik og sidefag i datalogi på Syddansk Universitet, hvor hun i øjeblikket er på 6. semester af bacheloren.
Hun interesserer sig meget for cybersikkerhed og kryptering, og fortsætter også i samme retning efter sommerferien på en kandidatuddannelse på Syddansk Universitet.
Cecilie fortæller:
“Jeg glæder mig virkelig til at arbejde inde for mit eget fagområde, hvilket jeg aldrig har gjort tidligere. Jeg tror, jeg kan lære rigtig meget her hos MedCom”.
Af arbejdsopgaver kommer Cecilie bl.a. til at beskæftige sig med implementering af Sundhedsdatanettet version 4 (SDNv4), support og supportinformation til SDN-tilslutninger med software-VPN-klient, informationsindsamling om cybersikkerhed, statistik og ad hoc-opgaver.
Vi er glade for at have Cecilie med ombord – hjertelig velkommen til MedCom.