Webinar
Webinar: HL7 FHIR og danske FHIR-profiler i DkCore
23. februar 2026 · 2 minutter
Dansk Standard inviterer til et gratis webinar, der giver en introduktion til HL7 FHIR og udviklingen af danske og europæiske FHIR-profiler, herunder DkCore. MedComs Thea Mentz Sørensen medvirker i programmet og introducerer HL7 Danmark og FHIR SIG.

HL7 FHIR spiller en central rolle i moderniseringen af dataudveksling i Danmark og i at skabe sammenhæng til internationale standarder og markeder. På webinaret får du overblik over, hvordan arbejdet med FHIR-profiler foregår, og hvad det betyder for fremtidens interoperabilitet.
I programmet medvirker Thea Mentz Sørensen fra MedCom, som giver en introduktion til HL7 Danmark og FHIR SIG (FHIR Special Interest Group), et fagligt forum under HL7 Danmark, hvor fagpersoner samarbejder om at udvikle, drøfte og koordinere danske FHIR-profiler og relaterede standarder som DkCore.
Arbejdet i FHIR SIG har også en europæisk dimension. Det bidrager til, at danske profiler bliver kompatible med udviklingen i European Health Data Space (EHDS), og giver mulighed for tidlig indsigt og indflydelse på kommende standarder og krav.
Det får du ud af det:
- Du får et indblik i, hvordan HL7 FHIR bruges i praksis, og hvordan danske og europæiske profiler udvikler sig.
- Du bliver klogere på, hvordan du kan bidrage til DkCore og til kommende nationale standarder.
- Du får et tidligt overblik over EHDS og de krav til sundhedsdata, der er på vej.
- Du får adgang til et netværk på tværs af fagpersoner, både fra leverandørside og myndighedsside, nationalt og internationalt.
- Du får styr på, hvordan DkCore udgives og opdateres, og hvad release processen betyder for dig.
Derfor kan det være relevant for dig
Hvis du leverer løsninger, der anvender MedCom-standarder, er det afgørende at følge den nationale udvikling i FHIR-profiler og DkCore, fordi det påvirker den tekniske retning for interoperabilitet og fremtidige integrationer.
Praktisk information:
Webinaret er gratis og foregår online tirsdag d. 10. marts kl. 10:00–11:30.