Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Nu har sundhedsfaglige også adgang til PRO-visning på sundhed.dk

8. maj 2024 · Læsetid: 2 minutter

Siden efteråret 2022 har borgere haft mulighed for at tilgå egne Patientrapporterede Oplysninger (PRO) via sundhed.dk. Nu er den længe ventet sundhedsfaglige adgang også udviklet.

Den 7. maj blev den sundhedsfaglige visning af PRO på sundhed.dk sat i drift.

Det betyder, at sundhedsfaglige nu kan få vist borgernes PRO – via en knapløsning fra de lokale fagsystemer. En løsning der inden for den videre udbredelse af tværsektoriel deling af PRO er set frem til.

Det fortæller Sanne Jensen, teamleder i PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen:

Kommunerne og regionerne vil, gennem FUT-projektet, også i løbet af 2024 begynde at dele borgernes PRO og måledata. I kommunerne anvendes it-systemet K-PRO mens der i regionerne anvendes it-systemet Telma. Fælles er, at borgerens data kan vises på sundhed.dk.

Sundhed.dk er MedCom-Certificeret

I april blev sundhed.dk certificeret af MedCom til at hente og vise spørgeskemaer (QRD-DK v. 1.3) for sundhedsfaglige brugere. Borgernes udfyldte spørgeskemaer lagres i en fælles database (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering) og deles via dokumentdelingsservices, som er en del af den nationale infrastruktur.

Den nationale infrastruktur muliggør, at leverandører af EPJ, EOJ, LPS eller borgerrettede løsninger har en fælles måde at udveksle tværsektorielle data på, og at data udveksles og forstås på samme måde på tværs af løsningerne.

En del af den overordnede strategi om mere behandling i eget hjem

I december indgik regeringen, KL og Danske Regioner en aftale om 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem. En aftale, der indebærer, at de borgere, der vil og kan bruge digitale løsninger, kan tage mere aktiv del i egen behandling.

At de sundhedsfaglige nu har adgang til visning af borgernes PRO er en vigtig forudsætning for realisering af aftalen.

MedCom har varetaget projektledelsen og udført test & certificering af leverandørernes it-systemer for korrekt implementering af de fælles standarder.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om projektet her.