Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Nyt om afprøvningsprojektet “Kommunale Prøvesvar på EHMI”

15. maj 2025 · 2 minutter

De formelle samarbejdsaftaler er nu på plads, og dermed er udviklingsarbejdet for alvor i gang hos de deltagende parter.

Afprøvningsprojektet ”Kommunale prøvesvar på EHMI” skal synliggøre potentialet af to moderniseringstiltag i synergi med hinanden; en ny FHIR-standard, Kommunale Prøvesvar, og EHMI, en ny moderniseret infrastruktur.

De formelle samarbejdsaftaler er nu på plads, og dermed er udviklingsarbejdet for alvor i gang hos de deltagende parter.

I afprøvningsprojektet deltager:

  • Aarhus Kommune og Københavns Kommune, sammen med deres systemleverandør Systematic, som afsendere af det kommunale prøvesvar via EHMI
  • Udvalgte praktiserende læger, med lægepraksissystemet EG Clinea, som modtagere af det kommunale prøvesvar via EHMI
  • KvalitetsIT og MultiMed som leverandører af de accesspunkter, som skal sikre, at det kommunale prøvesvar under afprøvningen transporteres sikkert via eDelivery-netværket

Afprøvningsprojektet gennemføres fra 1. september til 30. november 2026 og skal synliggøre potentialet af:

  • Den nye FHIR-standard ”Kommune prøvesvar”, der muliggør digital afsendelse fra kommunale akutfunktioner til praktiserende læger – uden at der først er sendt en elektronisk rekvisition.
  • Den moderniserede infrastruktur EHMI, som blandt andet omfatter:
    • Sikker forsendelse via eDelivery
    • Deling af meddelelser i den nationale dokumentdelingsinfrastruktur
    • Nye services til adressering og Track’n’Trace (forsendelsesstatus)

Projektet er en del af MedCom13s vision om at fremme moderne, informationssikker og internationalt funderet digital kommunikation. En særlig indsats rettes mod implementering af de første FHIR-standarder og at skabe praktiske erfaringer med en fremtidssikret og økonomisk bæredygtig it-infrastruktur.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om projektet på MedComs hjemmeside, eller se en video, som præsenterer projektet og de to spor, EHMI og Kommunale Prøvesvar.