Nyhed
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet 2026
27. maj 2026 · 1 minut
Mød Digital Sundhed Danmark på Folkemødet. Vi deltager med et fælles telt og debatter om bl.a. hjemmebehandling, kronikerforløb på tværs, AI i sundhed og sikker brug af sundhedsdata.

Når Folkemødet 2026 løber af stablen fra torsdag 10. juni til og med lørdag 12. juni, kan du møde Digital Sundhed Danmark i vores fælles telt J30 på Kæmpestranden.
Digital Sundhed Danmark er på vej – og allerede fra 1. januar 2026 er sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne samlet i Det forberedende Digital Sundhed Danmark. Målet er at styrke den digitale udvikling i sundhedsvæsenet og skabe bedre sammenhæng på tværs.
På Folkemødet inviterer vi til dialog og debatter om, hvordan digitale løsninger og sundhedsdata kan skabe værdi i hverdagen – for både borgere og sundhedsprofessionelle. Vi sætter særligt fokus på:
- Hjemmebehandling i praksis: Hvordan får vi det til at fungere i hverdagen – og for hvem giver det mening?
- Kronikerforløb og pakkeforløb på tværs: Hvad skal der til, for at forløb hænger sammen mellem sektorer?
- AI og sundhedsinformation: Kan du stole på AI, når det gælder din sundhed – og hvem har ansvaret?
- Sundhedsdata med effekt: Hvordan bruger vi data klogt og sikkert, så det gør en reel forskel?
Vi håber, du kigger forbi!
Find hele programmet for Digital Sundhed Danmark på Folkemødet her