Dosisdispensering
Vejledninger og videoer
Hvor finder man ‚Spørgsmål og svar om dosispakket medicin i almen praksis‛?
Hvor finder man vejledninger vedr. dosispakket medicin og FMK?
Hvor finder man vejledninger og videoer i lægesystemer inkl. optagelse af webinarer?
Dosisdispensering
Hvad kan dosispakkes?
Kan medicin ordineret af sygehus dosispakkes, eks. Cordarone?
På medicin.dk ses, om et præparat kan dosispakkes, ligesom det fremgår i lægepraksissystemet ved valg af præparat, om det kan dosispakkes. (Cordarone er egnet til dosis). Sygehusafdeling kontaktes, for om de vil oprette en dosisrecept på præparatet.
Hvordan kan det være, at der med samme indholdsstof, er nogle præparater der godt kan vælges dosisdispenseret, men andre der ikke kan? (fx Melatonin vs. Slenyto)
Det kan enten være, at tabletten fra de enkelte firmaer indeholder forskellige hjælpestoffer til at lave tabletten/kapslen, som gør at en tablet nemmere smuldrer ift. en anden, men det kan også være, at præparatet ikke er godkendt til at blive dosispakket af Lægemiddelstyrelsen. Det koster lægemiddelfirmaet penge at få godkendt et præparat til at måtte dosispakkes.
Hvordan oprettes nedtrapningsskema, så det ændres i dosisruller hver 6.-8. uge?
Dosispakket medicin er særdeles velegnet til op- og nedtrapning. Apotekets system indlæser automatisk den skematiske dosering, som kan dannes via op- og nedtrapningsskemaer i lægesystemet.
Kan afhængighedsskabende medicin dosispakkes?
Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning, der præciserer de rammer og regler, der gælder, når læger og tandlæger ordinerer afhængighedsskabende lægemidler.
Under oftest stillede spørgsmål på Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der svar på:„Hvordan forholder det sig med dosisdispensering af afhængighedsskabende lægemidler?‟.
Kan borgervalgte præparater dosispakkes?
Håndkøbslægemidler og -præparater som vitaminer og kosttilskud kan dosisdispenseres, hvis der ikke er påvirkning (interaktioner) mellem dem og eventuelle lægemidler, som kan have indflydelse på kvalitet og opbevaringstid på de dosisdispenserede lægemidler.
Dosispakning af ikke-lægeordinerede håndkøbspræparater som vitaminer og kosttilskud kræver hverken ordination eller recept. Apoteket kan efter ønske fra borgeren og efter en faglig vurdering om mulige interaktioner med øvrige lægemidler tilføre præparaterne til DD-kortet. Apoteket skal huske at markere ikke-lægeordinerede præparater som ‚borgervalgt‛ i FMK, så de indberettes korrekt ved taksation.
I apotekets samarbejde med det kommunale plejepersonale bør der tages stilling til arbejdsgange, placering af ansvar og tidsperiode for pakning af denne type præparater.
Hvis vitaminer og kosttilskud er lægeordineret, bør apoteket så vidt muligt anvende ordinationen og tilhørende dosisrecept. Er der kun ordination, men ingen recept, kan produktet tilføjes som borgervalgt. I samarbejde med lægen kan det aftales, hvilket præparat borgeren ønsker ud fra pakkeapotekets sortiment, så lægen kan udarbejde ordinationen med rettet præparatoplysninger.
Apotekets ansvar er at sikre, at det borgervalgte præparat kan dosispakkes, og om der er interaktioner mellem fx et vitaminpræparat og lægemidlerne.
Dosisdispensering
Receptfornyelser
Skal igangværende recept annulleres, når de autogenererede anmodninger fornyes?
Nej, dosisrecept annulleres automatisk, når ny oprettes.
Som praktiserende læge opleves det, at vi ikke får receptanmodning hver gang. Så apoteket har kontaktet os pga. snarligt udløb.
Det kan være, at receptanmodningen er gået til fx speciallæge eller sygehus, hvis de sidst har udstedt recept på det pågældende præparat. Hvis sygehus ikke har reageret på anmodningen, vil I sikkert opleve, at apoteket kontakter jer for en ny recept.
Når patienten bliver fulgt af et ambulatorie, skal egen læge så stå for dosisreceptfornyelse, eller er det rimeligt, vi afviser?
Hvis I afviser receptanmodningen, vil ambulatoriet ikke se den. Gå i stedet i dialog med ambulatoriet omkring receptfornyelsen. Hvis ambulatoriet varetager behandlingen og har ansvar for ordinationen, vil det være naturligt, at det er ambulatoriet, som receptfornyer indtil næste kontrol.
Ser hospitalerne/ambulatorierne også de automatiske receptanmodninger?
De forskellige regioner og sygehuse er så småt ved at tage listevisning i brug, som betyder, at de får en samlet liste med receptanmodninger. Det meldes ud regionsvis hvilke afdelinger og hospitaler, som er klar til at modtage receptanmodninger via FMK.
Dosisdispensering
Seponering af dosisordination, seponering af dosiskort
Hvis man seponerer et præparat, der er dosispakket ved næste dosisperiode, vil præparatet så ikke være slettet fra FMK, selvom patienten fortsat tager det indtil næste rullestart?
Hvis en ordination skal seponeres fra næste dosisrulle, er det vigtigt at behandlingsslutdato sættes til slutdato for dosisrullen. Så vil ordination fremgå af FMK indtil næste rullestart.
En patient får seponeret sine dosisrecepter, men der fremgår stadig DD i FMK. Kan disse ikke fjernes/slettes, da det ofte forvirrer både læger og andet klinikpersonale?
Dosisrecepten vil forsvinde fra FMK med det samme. Men apoteket vil først tage ændringen ind, når de gør klar til at pakke næste gang.
Det er systemspecifikt, hvornår information om DD forsvinder i det enkelte lægesystem.
Dosisdispensering
Samarbejde mellem læge, apotek og kommune
Kan apoteket se receptanmodninger eller årsag til afslag på disse?
Nej, apotekerne ser ikke receptanmodningerne. Apotekerne ser derfor ikke, hvis anmodningen afvises eller årsagen til afvisningen. Apotekerne må ikke udlevere medicin uden en gyldig recept og må derfor ikke pakke medicinen, hvis recepten mangler. Det er derfor vigtigt, at kommunen følger op på, om anmodningen afvises samt årsagen hertil, hvis behandlingen skal fortsætte.
Hvad kan apoteket se om borgerens medicinering i FMK?
Når en borger siger ja til at få dosispakket sin medicin, giver borgeren samtidigt samtykke til, at apoteket må se ordinationerne til de lægemidler, der skal dosispakkes.
Hvis apoteket skal se andre data, fx hele borgerens medicinkort, skal borgeren give særskilt samtykke til apoteket. Dvs. apoteket har ikke samme adgang til FMK-data som øvrige sundhedspersoner.
Kan apoteket se, om en borger er indlagt?
Apoteket får ikke automatisk besked om indlæggelse og vil derfor ikke automatisk stoppe pakning af nye ruller. Ved kortere indlæggelser vil det ofte være relevant, at der fortsat pakkes nye ruller. Sygehus eller egen læge skal bruge funktionen ’Sæt i bero’ til at fortælle apoteket, at der ikke skal pakkes ny rulle. Når ’Sæt i bero’ ophæves, vil der igen blive pakket ruller efter de aktuelle ordinationer og frister for dosisperioderne. Vær opmærksom på, om borgeren har anden medicin, indtil dosisrullen leveres/kan afhentes. Har borgeren behov for sin medicin hurtigere end vist i FMK, skal apoteket kontaktes for hurtig opstart.
Har det betydning, hvis dosisrecepten sendes til et andet apotek, end patientens „foretrukne‟? Det foretrukne apotek er ikke altid kendt.
Borgeren har typisk en betalingsaftale med deres foretrukne apotek. Så det er vigtigt, at det er borgerens foretrukne apotek, der vælges.
Spørg evt. kommunen eller borgeren, hvilket apotek som foretrækkes.
Er det okay at lave en overlappende p.n. på dosisrecepter? Eks. en patient, der får paracetamol til morgen og middag fast i dosispakning, hvor kommunen for en periode har brug for at kunne give p.n. paracetamol udover – eller er det mest optimalt at oprette en p.n.-ordination for sig selv til trods for samme præparat?
Det vil være nemmest/smartest at oprette en ordination på den faste dosering med tilknyttet dosisrecept. Derudover at oprette en p.n.-ordination med almindelig udleveringsrecept tilknyttet.
Det opleves at apoteker vil have lægen til at skrive dato på opstart dosispakning og ligeledes tidspunkter. Skal lægen angive dette?
Apoteket får data direkte fra FMK. Lægen skal blot sørge for, at ordinationerne på FMK er, som lægen ønsker det. Opstart aftales ofte mellem apotek og kommune.
Tidspunkter skal kun angives, hvis det er klinisk relevant. Apoteket kan ikke kræve at få tidspunkter på. Det vil ofte være noget, som kommune og apotek aftaler, da kommunen i forvejen ved, hvornår borgeren plejer at få sine tabletter.
Hvordan håndteres det, hvis patienten vil flytte sin dosispakkede medicin til et andet apotek?
Det nye apotek kan overtage dosiskortet fra det tidligere apotek. Som læge skal man blot sørge for at adressere fremtidige dosisrecepter til det nye apotek.
Hvordan håndteres det, hvis en patient, som får dosispakket medicin, skal ud at rejse fx 6-8 uger?
Lægemiddelstyrelsen kan ansøges om lov til, at der må pakkes til mere end 14 dage, når patienten skal ud at rejse. Det er typisk apoteket, der sørger for ansøgning og det praktiske. Alternativt kan dosispakning sættes i bero, og i stedet udstedes almindelige recepter. Det kan være betimeligt ved lange rejser.
Det opleves, at kommuner beder lægen om at oprette dobbeltordination på medicinen, indtil dosis kan starte op. Det er uoverskueligt med flere linjer på samme medicin.
Der skal ikke oprettes dobbeltordinationer. Kommunerne kan i deres EOJ-system godt håndtere overgangen fra manuelt dispenseret medicin til dosispakket medicin, uden at der oprettes dobbeltordinationer.
Hvad skal kommunen gøre, hvis der opleves diskrepans imellem dosiskortet og udleveringen fra apoteket?
Rette handelsnavn/udlevering kan hentes ind i EOJ-systemet, når apoteket har registreret en udlevering (”slået det i kassen”). Hvis kommunen oplever, at der ikke er registreret en udlevering på dosisrullen, skal udleveringsapoteket kontaktes.
Hvem må bestille en ny pose, hvis en borger mister en pose?
Hvis en borger henvender sig, fordi de har mistet en pose eller har glemt dosisrullen hjemme (fx taget på ferie andet sted i landet), er det apotekets vurdering, om apoteket bestiller en genpakning (ekstra pakning). Det er apoteket, som vurderer, om der tages kontakt til læge inden genbestilling, eller lægen orienteres om, at genbestilling finder sted. Mange har lokale aftaler med lægerne om proceduren.
Apoteket har pligt til – og bør undre sig – hvis samme borger/plejeperson/institution henvender sig og ofte mangler/har glemt poser/ruller. Indhold af §4-lægemidler bør få apotekerne til at være ekstra på vagt. Apoteket skal beskrive i deres instruks, hvornår og hvordan de kontakter lægen.
Hvis borgere får hjælp til håndtering inkl. bestilling af medicin, kan pårørende eller plejepersonale henvende sig til apoteket på vegne af en borger. Det er apoteket, som skal vurdere, om den pågældende må/kan gøre det. Apoteket må og kan kræve fuldmagt. Kontakt og/eller orientering til borgers læge vil være det samme.
Der findes (men bør altid være) lokale samarbejdsaftaler mellem læger, kommune og apoteker, hvor parterne har aftalt en procedure. Der er desværre steder, hvor der ikke er lokale aftaler.
Dosisdispensering
Dosering
Hvem beslutter, hvilket klokkeslæt morgen dækker?
FMK definerer nedenstående time slots – morgen, middag, aften og nat.
03:00:01 – 09:00:00 svarer til morgen
09:00:01 – 15:00:00 svarer til middag
15:00:01 – 21:00:00 svarer til aften
21:00:01 – 03:00:00 svarer til nat
Morgen er ikke et stringent klokkeslæt.
Egen læge oplever ofte, at bosteder ringer mht. tidspunktet, da deres system sætter meget præcise klokkeslæt på fx morgendosis – og at der også står det på poserne fra apoteket.
De enkelte systemer (fx i kommuner og sygehuse) med integration til FMK, kan vælge at sige, at morgen altid er kl. 8.00 i deres lokale medicinkort.
Men det står kun på dosisposerne, hvis apoteket har valgt klokkeslæt. Har lægen ordineret morgen, middag og aften, vil apoteket fortsætte med det – medmindre andet er aftalt med bostedet.
Egen læge vælger morgen, middag osv., men der kommer tidspunkter frem i bostedets system, uden vi har det på vores FMK.
Bostedet skal i deres omsorgssystem og lokale medicinoversigt kunne se, om ordinationens dosering på FMK er angivet med klokkeslæt eller som morgen, middag, aften, nat.
Hvis det ikke er klinisk relevant med specifikke klokkeslæt, er en struktureret dosering morgen, middag, aften, nat at foretrække.
Når doseringen lyder ”morgen”, kan personalet på bostedet ændre administrationstidspunktet i deres lokale medicinoversigt fra kl. 8 til kl. 9, uden at lægen skal ændre på FMK.
Når man ændrer dosis, kan man så ikke blot vælge en tablet med højere/lavere indhold?
Det er muligt i enkelte lægepraksissystemer at ændre en lægemiddelordination (med samme virksomme lægemiddelstof) fra én styrke til en anden med højere eller lavere styrke.
Der skal ikke udstedes ny dosisrecept ved doseringsændringer. Dosisrecepten gælder for ordinationen uafhængigt at doseringen.
Dosisdispensering
Restordre
Er det rigtigt, at når et præparat skal pauseres fx pga. restordre, så kan lægen ikke pausere dosisrecepten kun hele ordinationen?
Der er ikke forskel på håndtering af restordre, uanset om medicin dosispakkes eller udleveres med almindelig recept.
Ved restordre, hvor der ikke kan ændres til lægemiddel i anden styrke eller dosering:
Ny ordination på analogt præparat oprettes med dosisrecept tilknyttet.
Ordination, hvor præparat er i restordre, seponeres eller pauseres i en kortere periode.
Finder systemet selv ud af, at 2 x 20 mg er det samme som 1 x 40 mg?
FMK finder ikke selv ud af det, og apoteket må ikke ændre uden lægens accept. Derfor skal lægen ændre eksisterende ordination fra 2 x 20 mg til 1 x 40 mg.
Når det er samme lægemiddel, og der kun er ændring i styrke og dosering, kræves ingen ny dosisrecept.
Dosisdispensering
Brug af dosispakket medicin i et misbrugscenter
Kan man bestille udlevering af dosisrulle til et misbrugscenter – og også bede om, at medicinen fra misbrugscenter betales af misbrugscenter?
Borgeren kan godt få sin medicin dosispakket. Det vil oftest være mest hensigtsmæssigt at pakke i separat rulle, særligt hvis der fra misbrugscentret udleveres til kortere tidsrum ad gangen. Når der pakkes i separat rulle, dækkes udgiften til medicin og pakkegebyr af centret.
Pakkes den anden medicin i separat rulle, beregnes eventuelt tilskud til pakkegebyr for denne dosisrulle efter de sædvanlige regler.
Dosisdispensering
Kommunens opgaver
Hvor kan kommunen få hjælp?
MedCom bistår kommunerne med vejledningsmateriale, og der er udarbejdet en implementeringsguide.
MedCom deltager også gerne på KLU-møder eller øvrige dialog- eller samarbejdsmøder vedr. dosispakket medicin.
Se kontaktoplysninger nederst på siden!
Hvordan affaldssorterer man dosisposerne?
Dosisposerne skal i restaffald. Det skyldes, at der kan være medicinrester i poserne, selvom det ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. Det samme gælder for medicindåser og blisterark i plast.
For at besværliggøre eventuel genlæsning af navn og CPR-nummer, kan man enten strege over med fx en kuglepen eller klippe poserne over, så man ikke kan se personoplysninger.
Myndighederne har godkendt materialet, som dosisposerne består af. Der er blandt andet krav om, at dosisposerne skal være vand- og lufttætte. Desværre findes der på nuværende tidspunkt ikke bionedbrydelige materialer, som kan opfylde disse krav.
Hvis hele – eller en del af – dosisrullen skal kasseres, men fortsat indeholder lægemidler, skal dosisrullen afleveres på apoteket præcis som andet medicin, der skal kasseres.
Kontaktpersoner
Karina Hasager Hedevang
Konsulent
Kommuneteam
khs@medcom.dk
2917 4703
Marianne Nielsen
Konsulent
Kommuneteam
Iben Søgaard
Projektmedarbejder
Kommuneteam