Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

FAQ vedr. kommunernes adgang til Sundhedsjournalen

Udarbejdet på baggrund af spørgsmål, der kom på KL-webinar den 3/2-2023 om kommunal adgang til Sundhedsjournalen

Er det muligt at gense KL-webinaret om kommunal adgang til Sundhedsjournalen, som blev afholdt den 3/2-2023?

Skal man ikke altid have samtykke fra borger, før man må tilgå journalen? 

Principielt må man tilgå Sundhedsjournalen uden borgerens samtykke, hvis man har borgeren i aktuel behandling jf. Sundhedsloven § 42 a, men da kommunen får adgang til oplysninger, de normalt ikke hverken får tilsendt eller har adgang til, har vi bedt EOJ-leverandørerne om i knapløsningen at præsentere brugeren for det samtykkevindue, som ligger i Sundhedsjournal-løsningen, og hvor man skal angive, om man har samtykke, eller om indhentning af oplysninger sker af hensyn til andet aktuelt behandlingsforløb samt begrundelse herfor.
Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme.

Hvem i kommunerne kan og må få adgang til Sundhedsjournalen, herunder sagsbehandlere, medarbejdere på botilbud, sundhedsplejen, PPR, rådgivere fra fx handicapteam, kommunale tandlæger, myndighedspersonale, visitatorer, socialforvaltning, farmaceuter og kommunal sundhedsfremme. 

Jf. § 42 a i Sundhedsloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210) kan sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
Indenfor disse rammer kan kommunerne afgøre hvilke medarbejdere, der skal have adgang via tildeling af en rettighed i EOJ-systemet. Dette betyder, at både medarbejdere med og uden en sundhedsfaglig autorisation kan få adgang til Sundhedsjournalen, hvis kommunen ser behov for dette. Adgangen kræver en digital medarbejdersignatur + tildeling af en rettighed i EOJ-systemet.
Herudover kræver det selvfølgelig, at det fagsystem, man arbejder fra, har implementeret en knapløsning til Sundhedsjournalen. Dette skal afklares med leverandøren af fagsystemet. 

Kan kommunernes jobcentre få adgang til Sundhedsjournalen?

Der er ikke tale om aktuel patientbehandling. Indhentning af helbredsoplysninger til brug for beskæftigelsesområdet skal ske via de aftalte LÆ-blanketter. Se i øvrigt ”Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet”.

Hvordan skal man som kommunalt ansat forholde sig, hvis man ikke har en behandlerrelation? Hvilket samtykke skal indhentes, før man må se Sundhedsjournalen? Er det fx nok med en afkrydsning til samtykke i et ansøgningsskema?

Hvis man forud for opslag på Sundhedsjournalen har indhentet samtykke hos borger, er opslaget tilladt, selvom man ikke har en behandlerrelation. Både mundtligt og skriftligt samtykke er gældende. Det kan fx være aktuelt for en visitator eller en terapeut ifm. vurdering af borgers behov for indsats.
Man opfordres til at dokumentere dette særlige samtykke i sit EOJ-system.

Hvilket ansvar følger der med for personale i kommunerne, når vi får helbredsoplysninger?

Der følger ikke et særskilt ansvar med. Helbredsoplysninger skal fortsat sendes til kommunen som aftalt via Sundhedsaftaler. Sundhedsjournalen erstatter ikke disse aftaler. Hvis man får oplysninger via Sundhedsjournalen, som gør, at man bliver i tvivl, skal man kontakte sygehuset/lægen. Det er vigtigt at dokumentere, hvis man handler på baggrund af en oplysning, man har indhentet via Sundhedsjournalen. Dette bør fremgå af kommunens instruks. 

I Københavns Kommune har vi et SP-link, hvor vi kan se borgers SP-journal. Er det denne journal, der menes med sundhedsjournal, eller er det adgang til yderligere oplysninger end det SP-link, vi benytter?

Nej, SP-link og Sundhedsjournalen er ikke det samme. SP-link er en
“knapløsning”
til Sundhedsplatformen. Altså adgang til den elektroniske patientjournal i Region Hovedstaden og Region Sjælland. SP-link er en mulighed fra Columna Cura, men indtil videre ikke fra KMD Nexus.  Sundhedsjournalen er en paraply over sundhedsdata. I Sundhedsjournalen findes data fra sygehuse i alle regioner, privathospitaler samt visse data fra speciallæger. De data, der findes i Sundhedsjournalen er aftaler, billedbeskrivelser, hjemmemålinger, journaler, cave, laboratoriesvar, medicinkortet, stamkort og vaccinationer. 

Vi skal være obs. på, at Sundhedsjournalen ikke erstatter fx, at en genoptræningsplan udfyldes fyldestgørende, så der ikke skal findes oplysninger i sundhedsjournalen

Det er helt korrekt. Opslag i Sundhedsjournalen skal ikke erstatte de MedCom-meddelelser, der i forvejen kører mellem parterne, eller fordi MedCom-meddelelserne ikke udfyldes fyldestgørende. Sundhedsjournalen kan benyttes som supplerende information til de aftaler og den kommunikation, der i forvejen eksisterer og kører.

Vi arbejder lægeordineret, men er der forventning om, at det er via denne platform, der iværksættes sygeplejebehandling?

Nej, hvis kommunen skal arbejde lægeordineret, skal kommunen stadig kontaktes direkte ad de sædvanlige kanaler. 

Skal man særskilt logge ud af Sundhedsjournalen, når man får adgang via knapløsningen? 

Ved benyttelse af en knapløsning springer man ligesom hele processen med at logge ind og ud over. Man får tildelt en browsersession, som forsvinder, når man lukker siden ned. Siden kan ikke gendannes efterfølgende, uden at man tilgår borgeren i eget EOJ-system og derefter trykker på knappen til Sundhedsjournalen.

Hvordan får man adgang til Sundhedsjournalen? Er det direkte fra fagsystemet, eller er det en patientjournal, som benyttes i kommunerne?

Man får adgang til Sundhedsjournalen via en knapløsning i sit EOJ-system. Det er kommunen, der beslutter, om de vil “tilkøbe” knapløsningen i deres EOJ-system. Det er også kommunen, der beslutter hvilke medarbejdere, der skal have adgang til knappen, og kommunen skal udarbejde instrukser for benyttelse af knapløsningen. Hvis kommunen ønsker knapløsningen, skal de kontakte deres EOJ-leverandør.
Der er udarbejdet en vejledning med skærmbilleder, som viser, hvad man kan finde under de forskellige faner. Vejledningen findes på MedComs hjemmeside sammen med forskelligt andet materiale: https://medcom.dk/information-til-kommunerne-vedr-sundhedsjournalen/ 

Kan kommuner trække statistik til egen analyse?

Vi kender ikke til, om EOJ-systemet kan trække statistik på hvem, der tilgår knappen. Ellers genereres statistikken via udtræk fra Sundhedsjournalen. Det er ikke noget statistik, som kommunerne selv kan få adgang til. Det er dog planen, at der udarbejdes statistik for kommunale opslag, som udstilles på MedComs hjemmeside.

Der blev præsenteret nogle statistiktal på webinaret. Er det korrekt forstået, at antal opslag var inklusive praksislægers opslag?

Nej, den statistik, der blev præsenteret på webinaret, viste antal opslag via en knapløsning fra den pågældende kommune. Man kan dog ikke skelne mellem, om opslaget kom fra fx hjemmesygeplejen eller fra fx et misbrugscenter, eller om det kom fra kommunens EOJ-system eller fra fx et lægesystem i misbrugscenteret. Af statistikken kan vi se hvilken faggruppe, der har lavet opslaget fra kommunen; læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut m.m.
Der foreligger i dag ikke faste statistikker for Sundhedsjournalopslag, hvorfor det er en meget håndholdt opgave. 

Findes der oplysninger fra psykiatrien/behandlingspsykiatrien i Sundhedsjournalen?

Ja, det gør der for de fleste forløb. Der er enkelte afdelinger (ikke kun indenfor psykiatrien), der ikke deler data i Sundhedsjournalen. Det er forskelligt fra region til region. 

Hvor ofte overføres data til Sundhedsjournalen?

EPJ-udtræk er forskelligt fra region til region:
– Region Nordjylland overfører tre gange i døgnet
– Region Midtjylland overfører en gang i døgnet
– Region Syddanmark overfører tre gange i døgnet
– Region Sjælland overfører to gange i døgnet – der er desuden mulighed for at lave akut overførsel
– Region Hovedstaden overfører to gange i døgnet – der er desuden mulighed for at lave akut overførsel

Herudover gælder følgende:
– Laboratoriesvar overføres straks, de foreligger i laboratoriesystemet
– Billedbeskrivelser overføres straks, de foreligger
– Privathospitaler overfører mindst en gang i døgnet
– Speciallæger overfører endnu ikke data, men forventes at overføre et par gange i døgnet

Er det meningen, at man på sigt ville kunne se data fra de praktiserende læger?

For nuværende kan man se aftaler fra de praktiserende læger. Ligeledes kan man se laboratoriesvar på prøver taget i lægepraksis (dog ikke prøver, som praktiserende læge selv analyserer). Og så kan man se medicin og vaccinationer. Det er planen, at der skal komme flere data fra praktiserende læger i løbet af 2023-2024. Der vil formentlig blive tale om diagnoser samt laboratoriesvar, som er taget og analyseret hos den praktiserende læge.

Cave blev kort nævnt. Jeg har tidligere efterspurgt det og har fået at vide, der arbejdes på en løsning. Det er en kæmpe mangel og risiko for borgeren, at det “kun” er Cave-registreret på sygehus, der vises.

Det er korrekt, at det kun er Cave fra sygehusene, der bliver vist på Sundhedsjournalen, og data stammer fra e-journalindberetningen. Sundhedsdatastyrelsen har lanceret en løsning, som kan opsamle CAVE-oplysningerne, men om den er taget i anvendelse, vides p.t. ikke. 

Kommer der et kommuneoverblik tilsvarende hospitalsoverblik – overblik, der viser indsatser/forløb i kommunen? 

P.t. vises der ingen data fra kommunerne ud over aftaler. Der arbejdes på i løbet af 2023-2025 evt. at udstille kommunale data svarende til, hvad der vises i indlæggelsesrapporten. Det skal herudover analyseres hvilke data, andre parter i sundhedsvæsenet i øvrigt har behov for. Hvordan de kommunale data skal præsenteres og udstilles på Sundhedsjournalen, skal også afklares i projektet.

Er hjemmemålinger kun noget borgerne kan taste, eller kan vi som sundhedspersonale også taste ind?

Hjemmemålinger kommer kun fra borgerne, og det drejer sig om de hjemmemålinger, som opsamles i KIH-databasen. Det er udelukkende en read only-løsning for de sundhedsfaglige.

Er det også alle aftaler, der er på sygehuset, man kan se?

På sigt vil man kunne se alle aftaler på sygehuset. Deling af aftaler fra sygehusene sker dog i en løbende proces. Følg status på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside – https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/etsamletpatientoverblik/aftaleoversigt.
Kommunerne implementerer dog selv aftaleoversigten i eget EOJ-system, hvorfor man som kommunal medarbejder sandsynligvis vil benytte denne visning frem for at gå til Sundhedsjournalen. 

Jeg er interesseret i at høre hvilke tanker, I gør jer vedr. udveksling af “minus hjerte-/lungeredning” på tværs af sektorer

Det lægefagligt ordinerede fravalg af genoplivning er der ikke en standard for, hvor deles eller sendes mellem parterne p.t., men der er pligt til at oplyse om det ved sektorskift. Borgerens ret til fravalg, som bliver en rettighed for alle over 60 år, træder i kraft i 2024 og er et projekt i Sundhedsdatastyrelsen. I den forbindelse er der rejst ønske om, at det lægelige fravalg også medtages, men det er der endnu ikke taget beslutning om. Borgerens fravalg af genoplivning bliver en del af Fælles Stamkort.

Så man kan tilgå notater fra patientjournaler, men på sygehuset bliver mange oplysninger dokumenteret i vurderingsskema fremfor notater. Fx træninger med fysio- og ergoterapeuter. Kan der tilgås oplysninger fra SP’s vurderingsskemaer?

Det vil være forskelligt fra region til region hvilke skemaer m.m., man kan tilgå via Sundhedsjournalen, da der ikke er en ensartet datastruktur, som går igen i alle regioner.

Kan man se, om borgeren er indlagt?

Principielt vil man kunne se, om en borger er indlagt, hvis der er et åbent indlæggelsesforløb, men da der kan gå tid, inden e-journal er opdateret, er det nok ikke her, man skal se, om en borger er blevet udskrevet. Hvis borgeren får hjælp i kommunen, kommer der indlæggelses- og udskrivningsadviser.

Bliver medarbejderen stadig udstillet med fulde navn i loggen, eller er I klar til den nye logningsbekendtgørelse og journalføringssbekendtgørelsen?

Det er lidt forskelligt, hvad der udstilles for borgerne. For opslag lavet på hospitaler vises kun, at det er en kliniker fra afd. xxx, der har slået op på en given dato, når det gælder e-journal, Labsvar og billedbeskrivelser. For opslag lavet i kommunen vises kun titel på den, der slår op. For FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort vises hele navnet på klinikeren, som I kender det, når I laver opslagene fra jeres eget EOJ-system. Almen praksis udstiller også navnet på klinikeren. Der vil løbende komme ændringer til loggen ift. logningsbekendtgørelsen, og så er der også gang i et pseudonymiseringsprojekt, som fjerner logoplysninger for enkelte borgere. 

Hvordan er konstruktionen med dataansvarlig og databehandler, og hvem har udarbejdet konsekvensanalysen og risikovurderinger?

Region Nordjylland har som systemforvaltende region lavet databehandleraftaler med alle, der afleverer data til Sundhedsjournalen. Region Nordjylland har efterfølgende lavet databehandleraftale med sundhed.dk og leverandører på vegne af de dataansvarlige. Region Nordjylland udarbejder årligt risikovurdering på de enkelte kilder, som udstilles i Sundhedsjournalen.  

Hvordan kan borgeren gøre opmærksom på, at en behandler har tilgået journalen uden at få lov?

Borgere vil kunne se, hvem der har slået op i deres Sundhedsjournal via MinLog på sundhed.dk. Der henvises i første omgang til patientkontorerne i regionen eller sundhed.dk, som vejleder borgeren i, hvad der kan gøres. Hvis det eksempelvis drejer sig om opslag fra en ansat i kommunen, vil den auditansvarlige i kommunen blive kontaktet, og sagen behandles efter foreskrevne regler hos organisationen. I sjældne tilfælde kan uberettigede opslag føre til en politianmeldelse. Se også: https://www.sundhed.dk/borger/service/hjaelp/om-portalen/datasikkerhed/andres-dataadgang/mistanke-uberettigede-opslag

Er der ikke en risiko for, at borgeren bliver oversvømmet af infobreve?

Jo, der kan være en risiko for dette, hvis kommunen laver mange opslag. Der vil dog kun blive genereret ét borgerbrev om dagen, selv om samme medarbejder slår op flere gange på samme dag. De nuværende borgerbreve sendes kun ud hver 2. måned, og hvis der har været flere opslag i perioden, samles de i ét brev.  Når den tekniske løsning for auditering er implementeret, er det planen, at der ikke længere udsendes borgerbreve ved opslag i Sundhedsjournalen fra en kommune.

Når 29 kommuner ikke ønsker at være med, hvad er så deres argumenter imod? 

Der er forskellige argumenter for ikke at “tilkøbe” knapløsningen i nogle kommuner. Følgende årsager nævnes:
– Har implementeret SP-link, som fint opfylder vores behov
– Har ikke behov for en knapløsning
– Giver for meget ekstra arbejde med audit m.m.
– Står over for snarligt udbud af EOJ-system
– Knapløsningen er for dyr
– Vil gerne vente til senere, hvis det er muligt
– Vi kan via borgeren være behjælpelig med tilgang til Sundhedsjournalen