Nyhed
Høring af forslag til anvendelseskrav til SOR ved adressering af MedCom-meddelelser
22. april 2026 · 1 minut
Når en MedCom-meddelelse skal sendes til den rette modtager, kræver det høj kvalitet i SOR-data, som indeholder oplysninger om lokationsnumre og meddelelsestyper.
Det arbejder MedCom med i SOR-adresseringsprojektet, hvor der allerede er vedtaget fælles registreringsregler. Nu er et forslag om fælles anvendelseskrav også klar, og det sendes i bred høring blandt MedComs brugergrupper, it-leverandører og andre interessenter.
Der er fx behov for, at it-systemerne indlæser SOR-data dagligt og validerer, hvilke meddelelsestyper en given modtager kan modtage. Det er der en del, som allerede gør, men der er også mange parter, som ikke understøtter det. Der er desuden brug for krav til VANS-leverandørerne.
Med de fælles anvendelseskrav skal det blive nemmere for både it-systemer og frontmedarbejdere at finde den rette modtager, og fejlforsendelser skal undgås.
Du kan læse forslaget til Anvendelseskrav her (Word)
Du kan læse høringsbrevet her (PDF)
Fristen for høringssvar er d. 27. maj 2026, og høringssvaret kan sendes til sor@medcom.dk.