Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Event

MedCom deltager i KL’s Ældre- og Sundhedskonference

9. oktober 2023

På torsdag, d. 12. oktober, finder KL’s Ældre- og Sundhedskonference sted på Comwell Kolding, og vi deltager i år med egen stand.

Skal du til KL’s Ældre- og Sundhedskonference 2023 på torsdag, så sving forbi stand nummer 22.

Her står vi nemlig klar til en god snak om bl.a. implementering af Aftaler og Stamkort i kommunerne, dosisdispensering, det nye sygehusadvis, kommunal udbredelse af knapløsning til Sundhedsjournalen og meget mere.    

Vi møder talstærkt op fra kommuneteamet, og vi er spændte på gode dialoger, interessante oplæg og til at få en masse inspiration med hjem til Odense.  

Konferencen stiller i år hovedspørgsmålet På vej mod frisættelse? – og sætter fokus på styring og faglig udvikling.

Her bliver følgende spørgsmål bl.a. drøftet:  

Hvordan skal det forandrende ældre- og sundhedsområde udvikle sig, og hvilke elementer skal vi have for øje, når vi udvikler? Hvilke benspænd oplever kommunerne og hvilke løsninger findes der?  

Vi håber på at se dig.