Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Ny version og udskydelse af den nye korrespondancemeddelelse 

3. juli 2025 · 2 minutter

Den planlagte idriftsættelse af den nye korrespondancemeddelelse udskydes til primo 2026. Det skyldes både behov for justeringer i dokumentationen og en midlertidig pause i udviklingen af konverteringsløsningen. 

På baggrund af fællesmøder mellem VANS-leverandører og MedCom vedr. konverteringsløsningen samt tilbagemeldinger fra it-leverandører, der er i gang med udviklingen af den nye korrespondancemeddelelse, har MedCom besluttet at sætte udviklingen midlertidigt på pause og udføre en nødvendig opdatering af standarddokumentationen for den nye korrespondancemeddelelse.  

Dette betyder, at den oprindeligt planlagte idriftsættelse den 1. september 2025 udskydes til primo 2026. En ny konkret dato meldes ud efter sommerferien.  

Derfor udskydes idriftsættelsen: 

  • Der er krav, som VANS-leverandørerne ikke kan varetage jf. MedComs governance for kvitteringer. Beslutning skal træffes i fællesskab med VANS-leverandørerne.   
  • Det er nødvendigt med en opdatering af standarddokumentationen for korrespondancemeddelelsen pga.  fejl i dokumentationen, som bl.a. medførte udfordringer ifm. brugen af MedComs online testværktøjer. 

Hvad sker der nu?   

En ny version af korrespondancemeddelelsen – version 5.0 – med opdateret dokumentation og eksempler udgives ultimo oktober 2025. Alle leverandører modtog den 27. juni en oversigt over de kommende ændringer. 

MedCom afholdt et møde d. 2. juli, hvor vi orienterede om de nye opdateringer af standarden samt indbød til dialog om indholdet i opdateringen. Mødet var målrettet leverandører, som er i gang med udvikling af den nye korrespondancemeddelelse, samt regionale og kommunale repræsentanter. 

MedCom afholder desuden et orienteringsmøde i løbet af efteråret i forbindelse med udgivelsen af version 5.0. Mødet er målrettet alle leverandører omkring opdateringen af standarden, nyt testmateriale samt general status på projektet og det videre forløb. 

Kontaktinformation

Portrætfoto af Dorthe Skou Lassen

Dorthe Skou Lassen

Chefkonsulent

Kommuneteam