Vores historie

I 1990’erne bestod kommunikationsstrømmene mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner af tusindvis af papirdokumenter. Formålet med at etablere MedCom var derfor at standardisere og digitalisere de hyppigst forekommende kommunikationsstrømme mellem disse parter.

Ideen om MedCom opstod i starten af 90’erne med afsæt i de første lokale erfaringer med digital sundhedskommunikation hos Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, Viborg Amt, Odder-projektet, Amager-projektet og FynCom-projektet. Tilsammen tog de det første skridt på vejen til en mere sammenhængende kommunikation mellem de forskellige parter i det danske sundhedsvæsen.

MedCom blev etableret i 1994 som et samarbejdsorgan for at fremme digitalisering af sundhedssektoren i Danmark.

I starten var det planen, at MedCom kun skulle eksistere som en midlertidig 2-årig projektorganisation. Her var formålet at etablere et bæredygtigt, sammenhængende sundhedsdatanet, omfattende de hyppigst forekommende meddelelser i sundhedssektoren og byggende på internationale EDIFACT-standarder.

Ved udgangen af første projektperiode i 1996 var behovene for et sammenhængende sundhedsvæsen stadig enorme, og MedComs anden projektperiode, MedCom2, blev derfor en realitet.

D. 1. januar 2000, ved overgangen til den tredje projektperiode, MedCom3, blev MedCom permanentgjort. Det var dog fortsat hensigten at gennemføre aktiviteterne i konkrete projektperioder. Ligesom det stadig er den dag i dag.

Central rolle i sundheds-it-spindelvævet

Siden permanentgørelsen har MedCom spillet en central rolle i udviklingen og implementeringen af digitale løsninger, der letter informationsudveksling og samarbejde mellem sundhedsaktører.

I dag er en lang række benyttede meddelelser digitaliseret, og bjerge af papirblanketter er fortid. Det gælder for eksempel recepter, udskrivningsbreve fra sygehuse, henvisninger fra almen praksis til sygehuse, helbredserklæringer, meddelelser fra sygehuse til kommuner om indlæggelser, udskrivninger, genoptræningsplaner og fødselsanmeldelser. Udbredelsen er enestående i international sammenhæng.

Samtidig er informationsteknologi taget i brug på områder, som man næppe drømte om i begyndelsen af 90’erne. For eksempel anvendes videomøder til sprogtolkning på hospitalerne, den kommunale hjemmesygeplejerske kan hente specialistviden om sårbehandling via telemedicinsk samarbejde, og borgerne kan kommunikere digitalt med egen læge om tidsbestilling, receptfornyelse og prøvesvar.

De digitale muligheder synes uendelige. Udfordringen består derfor i nøje at vurdere nytten af de nye digitale løsninger i forhold til borgernes forventninger, den kliniske hverdag, de juridiske rammer og sundhedsvæsenets udfordringer. For at finde de gode løsninger samarbejder vi tæt med alt fra klinikere og myndigheder til sundhedspersonale, it-leverandører og patientforeninger.