Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Praksis

Digital Svangrejournal i almen praksis

Opdateret 18. december 2023

Baggrund

PLO, Lægesystemleverandørerne, PLSP og MedCom har sammen udviklet Digital Svangrejournal til almen praksis. Digital Svangrejournal understøtter de arbejdsgange, almen praksis har i et graviditetsforløb.

Løsningen er lavet som en del af det nationale projekt ”Digital løsning til graviditetsforløb”, som siden 2019 har arbejdet på at udvikle en national ”Graviditetsmappe” med det formål at dele data om graviditetsforløb på tværs af de tre sektorer. Ved fuld national implementering betyder det, at alle tre sektorer henter oplysninger om den gravide i den digitale graviditetsmappe i stedet for den papirbårne vandrejournal, som i dag formidler data mellem de tre sektorer. Udgangspunktet for den digitale løsning er de eksisterende papirbårne journaler: svangerskabsjournalen og vandrejournalen.

Der er gennemført en pilotafprøvning af det samlede forløb i 2022 med deltagelse af praktiserende læger fra Odense, Aabenraa og København. Evalueringen af pilotafprøvningen viste, at almen praksis generelt var tilfredse med Digital Svangrejournal og med muligheden for forudfyldelse af indholdet via spørgeskemaet i MinLæge-appen.

Udbredelse til almen praksis

På baggrund af evalueringen er det besluttet at udbrede Digital Svangrejournal til hele almen praksis sideløbende med, og til dels afkoblet fra, færdiggørelsen af Graviditetsmappen (Gmv2).

Den såkaldt ’afkoblede løsning’ til almen praksis indebærer, at den praktiserende læges første møde med den gravide digitaliseres, uafhængigt af den regionale og kommunale udbredelse.

Den afkoblede digitale løsning understøtter dermed første konsultation og muliggør udbredelse i almen praksis inden GMv2 er fuld implementeret i 2025.

Ifølge tidsplanen skal der ske tilpasning og forberedelse af Digital Svangrejournal ultimo 2023 samt test af lægepraksissystemerne og efterfølgende trinvis udbredelse i primo 2024.

Første graviditetsbesøg og henvisning

Alle almene praksis vil få adgang til Digital Svangrejournal og den tilhørende mulighed for, at kvinden forudfylder informationer. Der udsendes et spørgeskema til de gravide, som sendes fra lægesystemet via MinLæge-appen. Spørgeskemaet indhenter oplysninger som lægen og den gravide drøfter ved første konsultation. Besvarelserne overføres automatisk til Digital Svangrejournal, hvor de kan redigeres og suppleres af lægen, inden informationerne sendes til fødestedets visitation.

Oprettelsen af svangerskabsjournalen og vandrejournalen skal ske i Digital Svangrejournal. Lægen kan efterfølgende sende svangerskabsjournalen som en PDF vedlagt en sygehus-henvisning (REF01). Vandrejournalen printes og bruges efterfølgende i forløbet som vanligt på papir.

Oplysningerne fra Digital Svangrejournal skal i den samlede nationale løsning overføres og deles med de andre parter via graviditetsmappen.

På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside kan du læse mere om den nationale løsning.

Mere information

På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside kan du læse mere om den nationale løsning.

MedCom har ansvaret for de CDA’er som den nationale løsning skal bruge til at dele data.

Projektdokumenter

Indlæser dokumenter

Kontakt

Portrætfoto af Rikke Viggers

Rikke Viggers

Konsulent

Praksis-/Lab.-team

Portrætfoto af Mie Hjorth Matthiesen

Mie Hjorth Matthiesen

Specialkonsulent

Koordinering & Kommunikation