Testforløb for SHAK- til SOR-koder i MedCom-meddelelser
Opdateret 11. oktober 2024
Sygehus/afdelings-klassifikationen (SHAK) er en af de kvalifikatorer, som identificerer bl.a. en afsender af en MedCom-meddelelse. En anden type kvalifikator er kommunenummer.
SHAK tabellen udfases i april 2025.
For at sikre at overgangen fra SHAK- til SOR-koder i forhold til kommunikationen med MedCom-meddelelser kan fungere, skal alle it-leverandører, som anvender MedCom meddelelser, gennemføre en egentest. Resultatet af test vil løbende blive udgivet på MedComs hjemmeside.
I forbindelse med forløbet med overgang fra SHAK- til SOR-koder også ændres på anvendelsen af kommunenummer til SOR-koder (eller evt. lokationsnummer). Det bidrager til at it-systemerne kan anvende korrekt logistik ved besvarelse af MedCom-meddelelser fra kommunens it-systemer. Det præciseres i alle MedCom meddelelser, som anvendes på kommuneområdet. Se også syntaks og kommunikationsregler.
Opgavebeskrivelsen, testprotokollen og tilhørende testeksempler, som skal bruges ifm. understøttelse af SOR-kode findes her.
Testen foregår ved at it-leverandørerne udfører en lokal test i eget testmiljø og sender dokumentation for egentest til MedCom. MedCom gennemgår egentesten og vurderer, om systemet umiddelbart kan godkendes eller om der er behov for opfølgende test og udstiller løbende en oversigt over godkendte it-systemer, som kan modtage SOR kode i stedet for SHAK kode.
Se listen over it-systemer som har gennemført egentest og er blevet godkendt til modtagelse af SOR koder (LINK følger)
MedComs styregruppe godkendte den 7. marts MedComs plan for overgang fra SHAK til SOR koder i MedCom meddelelser. Planen findes her.