https://laeger.dk/media/w5slqcat/quickguide-dosispakket-medicin-version-2-nov-2023.pdf

https://www.laeger.dk/foreninger/plo/overenskomsten-og-aftaler/nationale-aftaler/aftale-om-dosispakket-medicin/spoergsmaal-svar-dosispakket-medicin/

https://medcom.dk/vejledninger-faelles-medicinkort/

https://medcom.dk/vejledninger-til-dosisdispensering-fra-laegesystemer/

Aftalen findes her: https://laeger.dk/media/ez5fsyi3/aftale-om-dosispakning-af-14-marts-2023.pdf

Opstart at dosispakket medicin honoreres med 450 kr. og registreres med ydelseskode 4500. I ydelsen er indeholdt efterfølgende ændringer i den dosispakkede medicin. Patienten kan kun tages af dosispakket medicin, hvis der er faglige grunde herfor jf. § 2 i aftalen. Hvis dosispakket medicin bliver seponeret af andre, og der på ny måtte være indikation for at dosispakke patientens medicin, kan ydelsen anvendes igen.

I henhold til aftale mellem PLO og RTLN ydes lægen et honorar via koden 4500 ved iværksættelse af dosispakket medicin.

I henhold til aftale mellem PLO og RTLN ydes lægen et honorar via koden 4500 ved iværksættelse af dosisdispensering, herunder også efter en periode, hvor patienten ikke har fået sin medicin dosispakket, uanset årsag.

Det er frivilligt for de praktiserende læger, om de vil anvende aftalen.

Ja, det er det. Der er fejl i 20.000-50.000 ud af 1.000.000 manuelle doseringer – på trods af utallige patientsikkerhedsindsatser de seneste årtier, mens der kun er fejl i 2 ud af 1.000.000 dosisposer, viser en gennemgang af studier.

Ja, det gør det, da manuelle dispenseringer er årsag til arbejdsskader ift. blisterpakninger. Det er ligeledes mere hygiejnisk at få pakket sin medicin i poser frem for i æsker.

Patientsikkerhed skal tillægges vægt, og følgende patientgrupper kan have gavn af dosispakket medicin:
– Patienter, som modtager hjælp til medicin fra den kommunale hjemmepleje, plejehjem m.v. og patienter, som ikke modtager kommunal hjælp endnu, men som pga. compliance kan have gavn af dosispakning.

– Patienter, som er i et stabilt behandlingsforløb uden forventning om nært forestående ændringer i medicinen. Det er ikke en forudsætning, at en patients medicin har været stabil seneste fx 3-6 måneder, men fremadrettet skal forventningen være, at de (medicineringen, patienten eller månederne) er stabile. Det er en lægefaglig vurdering, hvornår en borger er stabil og egnet til dosispakket medicin. Det må bero på en individuel vurdering af den enkelte borger.

– Patienter i behandling med mindst 3-4 lægemidler egnet til dosispakning, dvs. tabletter/kapsler til indtagelse gennem munden. Behandling med cremer, væsker og stikpiller m.v., som ikke kan dosispakkes, skal inddrages i vurderingen. Sidedosering, fx kortvarigt pga. sundhedsfagligt forhold, fx antibiotika, eller ved udtrapning af behandling m.v. udelukker ikke dosispakning.

Man skal betale et gebyr for at få dosispakket medicin foruden den pris, man skal betale for selve medicinen. Gebyret er på 111,25 kr. pr. rulle (til 14 dage) eller ca. 55 kr. pr. uge.
Det vil typisk være væsentligt billigere pga. medicintilskudsreglerne.
Får man 4 eller flere tilskudsberettigede lægemidler, vil man typisk få 85 % i tilskud, og så koster det kun 1 kr. pr. dag. Har man kommunalt helbredstillæg, vil egenbetalingen ligeledes være reduceret. Hvis man er medlem af Sygeforsikringen ”danmark” – gruppe 1 og 2 gives 100 % tilskud til pakkegebyret, og ved gruppe 5 gives 50 % tilskud til pakkegebyret.
Hvis man får færre lægemidler, vil egenbetalingen være lidt højere, men fortsat meget lavere end 55 kr. pr. uge.
Apotekerforeningen har lavet en prisberegner for dosispakket medicin.

Om en borger skal på dosispakket medicin, er altid en individuel vurdering for den enkelte borger. Borgerens økonomi er en del af vurderingen. Hvis en borger behandles med få lægemidler, og disse har en lav pris, så vil det nuværende tilskudssystem ikke nødvendigvis gøre det billigere for borgeren. I nogle tilfælde vil gebyret medføre, at borgeren kommer højere op i forbrug og derved kan opnå en højere andel betalt via tilskuddet. Sker dette, vil egenbetalingen til medicinen falde, men hvis det samlede beløb pr. år er for lavt ift. tilskudsgrænserne, vil borgeren opleve at skulle betale mere. Prisberegneren kan hjælpe med et estimat om hvad vej, det vil gå. For nogle vil compliance vægte så højt, at højere betaling vil være givet godt ud (bedre livskvalitet, undgå tilbagefald og evt. indlæggelse eller andet). Så når der er mindre end 3 forskellige præparater (med lav pris), bør der tænkes en ekstra gang ift. økonomien.

Hvis lægen vurderer, at det er klinisk relevant for patienten, skal det ordineres på FMK.

Borger kan vælge at få kosttilskud og vitaminer pakket med i dosisrullen. Hvis borgeren får hjælp af kommunen til medicinhåndtering, skal kommunen have accept af lægen, til at måtte give det til borgeren.

På medicin.dk ses, om et præparat kan dosispakkes, ligesom det fremgår i lægepraksissystemet ved valg af præparat, om det kan dosispakkes. (Cordarone er egnet til dosis). Sygehusafdeling kontaktes, for om de vil oprette en dosisrecept på præparatet.

Det kan enten være, at tabletten fra de enkelte firmaer indeholder forskellige hjælpestoffer til at lave tabletten/kapslen, som gør at en tablet nemmere smuldrer ift. en anden, men det kan også være, at præparatet ikke er godkendt til at blive dosispakket af Lægemiddelstyrelsen. Det koster lægemiddelfirmaet penge at få godkendt et præparat til at måtte dosispakkes.

Håndteres ligesom fx øjendråber og creme ved siden af den dosispakkede medicin. Hvis der er tale om tabletter, som ikke kan dosispakkes, doseres i doseringsæsker.

Dosispakket medicin er særdeles velegnet til op- og nedtrapning. Apotekets system indlæser automatisk den skematiske dosering, som kan dannes via op- og nedtrapningsskemaer i lægesystemet.

Vi har været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring receptfornyelser af afhængighedsskabende medicin, hvorvidt det må ske via telefon eller via elektronisk receptanmodning/korrespondance.
Det er den ordinerende læge, som bestemmer hvilken form for oplysning, han/hun har brug forud for en receptfornyelse af afhængighedsskabende lægemidler jf. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9523.
Jf. afsnit 2.2.2 Ordination og receptfornyelse skal valg af præparat ske ud fra viden om det enkelte præparats omsætning i organismen, herunder absorptionshastighed (tid til maksimale plasmakoncentration) og halveringstid samt præparatets mulige interaktioner med patientens øvrige medicin, specielt interaktioner, der fører til hæmmet nedbrydning af præparatet.
I udgangspunktet foretages revurdering af indikationen som omtalt i 2.2.1 ved hver receptfornyelse, som derfor skal foregå ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg og ikke ved telefon- eller internet/e-mail-konsultation.
I enkelte tilfælde hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, og hvor der ligger en detaljeret behandlingsplan, kan det efter en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse, jf. pkt. 3.1.3, 3.2.7 og 3.3.1. Opfølgningsintervallet skal fremgå af behandlingsplanen, jf. pkt. 2.2.7. Ved behov for receptfornyelse mellem konsultationerne i de ovenfor skitserede tilfælde kan lægen, efter individuel vurdering, evt. gøre dette pr. telefon.
 
Styrelsens anbefaling er, at I drøfter med lægen, om der er en behandlingsplan for det enkelte præparat og borger. Om der individuelt pr. borger kan aftales/udstedes recept via elektronisk receptanmodning.

Hvis en patient får dosispakket sin medicin og bliver indlagt, vurderer sygehuset, om dosispakning bør sættes i bero eller fortsætte. Den praktiserende læge kan også sætte dosiskortet i bero, hvis det vurderes, at patientens medicin ikke er stabil den næste tid.

Det har tidligere været sådan, at sygehusene satte dosiskortet i bero, og praktiserende læge startede dosis op igen.
Hvis sygehuset har sat kortet i bero under indlæggelse og ikke vurderer, at borgerens medicin er stabil den næste tid, så skal sygehuset sørge for at udstede almindelige recepter på den medicin, som borgeren skal forsætte med efter udskrivelse.
Hvis dosispakket medicin skal fortsætte efter indlæggelsen, er det sygehuset, som skal ophæve bero igen ved udskrivelsen. 

Det er kun læger, som kan ophæve et dosiskort i bero. Men apoteket kan også ”fjerne bero”.
Iflg. receptbekendtgørelsens §26 stk. 5 kan egen læge, den anvisende læge eller en læge på sygehuset sætte dosispakning i bero. Ligeledes kan apotekspersonalet med medicinbrugerens samtykke sætte dosispakning i bero, hvis dosisdispensering er iværksat af apotekspersonalet. Ift. uddelegering har følgende rettighed til at sætte dosispakning i bero og genoptage dosispakning: En apoteker, en apoteksansat, en assistent for læge, en assistent for tandlæge, en behandlerfarmaceut, en læge og en tandlæge.

Hvis kortet har været sat i bero, vælges ”ophæv bero”, samt det tjekkes, om der er dosisrecepter på alle de ordinationer, som skal fortsætte med at blive dosispakket.

40 dage før dosisrecepten udløber, sender FMK automatisk en dosisreceptanmodning til den, der sidst har udstedt dosisrecepten.
Der kommer ikke en ekstra reminder på den automatiske receptanmodning. Det er derfor vigtigt, at recepten fornyes, ellers kan det pågældende præparat ikke pakkes næste gang.

Nej, dosisrecept annulleres automatisk, når ny oprettes.

Det kan være, at receptanmodningen er gået til fx speciallæge eller sygehus, hvis de sidst har udstedt recept på det pågældende præparat. Hvis sygehus ikke har reageret på anmodningen, vil I sikkert opleve, at apoteket kontakter jer for en ny recept.

Hvis I afviser receptanmodningen, vil ambulatoriet ikke se den. Gå i stedet i dialog med ambulatoriet omkring receptfornyelsen. Hvis ambulatoriet varetager behandlingen og har ansvar for ordinationen, vil det være naturligt, at det er ambulatoriet, som receptfornyer indtil næste kontrol.

De forskellige regioner og sygehuse er ikke helt klar med listevisning, som betyder, at de får en samlet liste med receptanmodninger. De vil i stedet skulle slå op på hver enkelt patient for at se, om der ligger en receptanmodning.
Hvis I har afvist anmodningen, vil ambulatoriet ikke længere kunne se anmodningen. Vi anbefaler derfor, at I går i dialog med ambulatoriet omkring receptanmodningerne.

Alle patientens dosisrecepter skal annulleres. Apoteket tjekker for gyldige dosisrecepter ved næste pakning og vil ikke kunne pakke, da dosisrecepter er annulleret.
Hvis patienten skal fortsætte med behandlingen, er det vigtigt at udstede almindelige recepter i stedet.

Apoteket vil ved næste pakning og tjek af gyldige dosisrecepter se, at recepten er annulleret.
Men hvis seponeringen skal træde i kraft her og nu, kontaktes apoteket for en akutrulle uden den medicin, som er seponeret. 
Alternativt kontaktes kommunen for hjælp til at fjerne den seponerede medicin i dosisposerne, hvis de sikkert kan identificere tabletten/kapslen.

Hvis en ordination skal seponeres fra næste dosisrulle, er det vigtigt at behandlingsslutdato sættes til slutdato for dosisrullen. Så vil ordination fremgå af FMK indtil næste rullestart.

Dosisrecepten vil forsvinde fra FMK med det samme. Men apoteket vil først tage ændringen ind, når de gør klar til at pakke næste gang.
Det er systemspecifikt, hvornår information om DD forsvinder i det enkelte lægesystem.

Det aftales ved kommunikation med hjemmeplejen og apoteket.
Hvis kommunen sikkert kan identificere lægemidlet, kan de fjerne den seponerede medicin. Kan de ikke det, skal apoteket kontaktes for en akutrulle uden den seponerede medicin.

Nej, overgangen til dosispakket medicin betyder som udgangspunkt kun, at selve dispenseringsopgaven forsvinder – ikke administrationsopgaven – altså hjælpen til at indtage medicinen, hvis borgeren har behov for dette.
Hvis borgeren bliver selvhjulpen ved overgang til dosispakket medicin, orienteres egen læge via korrespondance, og hvis lægen ønsker, at kommunen fortsat besøger borgeren, skal der findes en måde, hvorpå dette fortsat kan ske.

Det er som udgangspunkt den kommunale hjemmesygepleje og ansatte på botilbud, der identificerer borgere, hvor medicin er egnet til dosispakket medicin. Det kan også være egen læge, som identificerer relevante borgere.
Identificeres borgeren af den kommunale hjemmesygepleje, indhenter kommunen informeret samtykke fra borgeren og kontakter herefter lægen via en korrespondancemeddelelse med anmodning om dosispakket medicin til navngivet apotek.
Hvis lægen finder borgeren egnet til dosispakket medicin, gennemgås og ajourføres FMK. Der udstedes dosisrecepter til det ønskede apotek, og lægen sender en korrespondancemeddelelse til kommunen mhp. opstart af dosispakket medicin.
Hvis lægen ikke umiddelbart kan vurdere, om borgeren er egnet til dosispakket medicin, kan lægen vælge at indkalde borgeren til konsultation eller afvente årskontrol inden endelig vurdering.
På plejehjem og bosteder med fast tilknyttede læger vil der være en løbende og tæt dialog om alle borgere. Derfor kan der her lokalt aftales andre arbejdsgange for anmodning til og svar fra den fast tilknyttede læge, fx ved at plejehjem laver en samlet liste over identificerede umiddelbart egnede borgere til den fast tilknyttede læge, hvorefter lægen kan foretage den endelige vurdering, inden der indhentes informeret samtykke fra borgeren.
Hvis lægen ikke vurderer borgeren egnet, sender lægen en korrespondancemeddelelse til kommunen med en sundhedsfaglig begrundelse herfor.

Nej, apotekerne ser ikke receptanmodningerne. Apotekerne ser derfor ikke, hvis anmodningen afvises eller årsagen til afvisningen. Apotekerne må ikke udlevere medicin uden en gyldig recept og må derfor ikke pakke medicinen, hvis recepten mangler. Det er derfor vigtigt, at kommunen følger op på, om anmodningen afvises samt årsagen hertil, hvis behandlingen skal fortsætte.

Når en borger siger ja til at få dosispakket sin medicin, giver borgeren samtidigt samtykke til, at apoteket må se ordinationerne til de lægemidler, der skal dosispakkes.
Hvis apoteket skal se andre data, fx hele borgerens medicinkort, skal borgeren give særskilt samtykke til apoteket. Dvs. apoteket har ikke samme adgang til FMK-data som øvrige sundhedspersoner.

Apoteket får ikke automatisk besked om indlæggelse og vil derfor ikke automatisk stoppe pakning af nye ruller. Ved kortere indlæggelser vil det ofte være relevant, at der fortsat pakkes nye ruller. Sygehus eller egen læge skal bruge funktionen ’Sæt i bero’ til at fortælle apoteket, at der ikke skal pakkes ny rulle. Når ’Sæt i bero’ ophæves, vil der igen blive pakket ruller efter de aktuelle ordinationer og frister for dosisperioderne. Vær opmærksom på, om borgeren har anden medicin, indtil dosisrullen leveres/kan afhentes. Har borgeren behov for sin medicin hurtigere end vist i FMK, skal apoteket kontaktes for hurtig opstart.

Nej, så vil apoteket se ændringen næste gang de afvikler kørsler ”klar til pakning” i deres apotekssystem.
Apoteket får en fejlbesked ved de dosiskort, som ikke kan sendes videre til pakning, før end ændring er behandlet og taget ind. Først herefter kan de sende dosiskortet videre til pakning.

Det aftales ved kommunikation med hjemmeplejen og apoteket.
 
Dosisøgning/nyt præparat tilføjes: her bestilles en tillægsrulle/akutrulle på apoteket med ny medicin. Alternativ oprettes en almindelig recept på mindste pakning til sidedosering.
 
Seponering/dosisreduktion: her bestilles en akutrulle på al medicin uden de præparater, som er ændret.
Alternativ aftales med kommunen, om de sikkert kan identificere og fjerne den seponerede medicin.

Borgeren har typisk en betalingsaftale med deres foretrukne apotek. Så det er vigtigt, at det er borgerens foretrukne apotek, der vælges.
Spørg evt. kommunen eller borgeren, hvilket apotek som foretrækkes.

Det er vigtigt at få lavet samarbejdsaftaler mellem praktiserende læge, kommune og lokalt apotek ift. kommunikation.

En dosisrecept kan ikke fremdateres og kan kun oprettes med gyldighed fra dags dato.

Når en borger skal opstarte på dosispakket medicin, er det kommunen og apoteket, som indbyrdes aftaler, hvornår pakning af første dosisrulle kan starte. Kommunen har inden da vurderet, om borgeren har medicin liggende, som skal opbruges først.

Ved ændringer til eksisterende ordinationer i dosisrullen, og som kan vente med at træde i kraft fra næste rulle, vil det være korrekt at vælge “justér i forhold til næste dosisrulle”. Herved opretter systemet automatisk to doseringsperioder; en fra dags dato frem til næste rullestart med den nuværende dosering og en fremtidig doseringsperiode med den nye dosering, gældende fra næste rullestartdato.
 
Hvis ny ordination tilføjes til dosis og kan vente med at træde i kraft til næste dosisrulle, skal doseringsstart manuelt tilføjes. Se dosiskortet for doseringsstartdato i den næste dosisperiode.

En dosisrecept kan kun oprettes med gyldighed fra dags dato. Ved oprettelse af ny recept, annulleres tidligere åbne recepter tilknyttet samme lægemiddelordination. Ved igangværende behandling skal der ikke tilpasses andet. Kommunen kan håndtere manuel dispensering, indtil den første dosisrulle leveres, forudsat at der er medicin til stede i hjemmet.
Hvis medicinbeholdningen i hjemmet ikke dækker perioden frem til levering af første dosisrulle, må kommunen anmode læge om en udleveringsrecept på mindste pakning udover dosisrecepten.

Det vil være nemmest/smartest at oprette en ordination på den faste dosering med tilknyttet dosisrecept. Derudover at oprette en p.n.-ordination med almindelig udleveringsrecept tilknyttet.

Apoteket får data direkte fra FMK. Lægen skal blot sørge for, at ordinationerne på FMK er, som lægen ønsker det. Opstart aftales ofte mellem apotek og kommune.

Tidspunkter skal kun angives, hvis det er klinisk relevant. Apoteket kan ikke kræve at få tidspunkter på. Det vil ofte være noget, som kommune og apotek aftaler, da kommunen i forvejen ved, hvornår borgeren plejer at få sine tabletter.

Det nye apotek kan overtage dosiskortet fra det tidligere apotek. Som læge skal man blot sørge for at adressere fremtidige dosisrecepter til det nye apotek.

Kommunen kontakter apoteket for en erstatningsrulle på de poser, som er bortkommet, indtil ny dosisrulle for næste periode leveres.

Lægemiddelstyrelsen kan ansøges om lov til, at der må pakkes til mere end 14 dage, når patienten skal ud at rejse. Det er typisk apoteket, der sørger for ansøgning og det praktiske. Alternativt kan dosispakning sættes i bero, og i stedet udstedes almindelige recepter. Det kan være betimeligt ved lange rejser.

Der skal ikke oprettes dobbeltordinationer. Kommunerne kan i deres EOJ-system godt håndtere overgangen fra manuelt dispenseret medicin til dosispakket medicin, uden at der oprettes dobbeltordinationer.

Rette handelsnavn/udlevering kan hentes ind i EOJ-systemet, når apoteket har registreret en udlevering (”slået det i kassen”). Hvis kommunen oplever, at der ikke er registreret en udlevering på dosisrullen, skal udleveringsapoteket kontaktes.

I lægepraksissystemerne er det muligt at få en nem visning af tidsfrist for ændringer til næste dosisrulle, samt dato for næste dosisrullestart.
 
Kontakt jeres support hos jeres systemhus for hjælp til visning (eller datakonsulenterne i egen region).

Der er ikke et ekstra akut-gebyr ved ændringer i en dosisrulle. Men patienten vil skulle betale for medicinen og et evt. leveringsgebyr, som når de får leveret en ”almindelig” dosisrulle.

Det er en god idé at få lavet samarbejdsaftaler med kommunen og apoteket ift. kommunikation ved ændringer og restordre.

FMK definerer nedenstående time slots – morgen, middag, aften og nat.
03:00:01 – 09:00:00 svarer til morgen
09:00:01 – 15:00:00 svarer til middag
15:00:01 – 21:00:00 svarer til aften
21:00:01 – 03:00:00 svarer til nat
Morgen er ikke et stringent klokkeslæt.

De enkelte systemer (fx i kommuner og sygehuse) med integration til FMK, kan vælge at sige, at morgen altid er kl. 8.00 i deres lokale medicinkort.
Men det står kun på dosisposerne, hvis apoteket har valgt klokkeslæt. Har lægen ordineret morgen, middag og aften, vil apoteket fortsætte med det – medmindre andet er aftalt med bostedet.

Bostedet skal i deres omsorgssystem og lokale medicinoversigt kunne se, om ordinationens dosering på FMK er angivet med klokkeslæt eller som morgen, middag, aften, nat.
Hvis det ikke er klinisk relevant med specifikke klokkeslæt, er en struktureret dosering morgen, middag, aften, nat at foretrække.
Når doseringen lyder ”morgen”, kan personalet på bostedet ændre administrationstidspunktet i deres lokale medicinoversigt fra kl. 8 til kl. 9, uden at lægen skal ændre på FMK.

Det er muligt i enkelte lægepraksissystemer at ændre en lægemiddelordination (med samme virksomme lægemiddelstof) fra én styrke til en anden med højere eller lavere styrke.
Der skal ikke udstedes ny dosisrecept ved doseringsændringer. Dosisrecepten gælder for ordinationen uafhængigt at doseringen.

Der er ikke forskel på håndtering af restordre, uanset om medicin dosispakkes eller udleveres med almindelig recept.
 
Ved restordre, hvor der ikke kan ændres til lægemiddel i anden styrke eller dosering:
Ny ordination på analogt præparat oprettes med dosisrecept tilknyttet.
Ordination, hvor præparat er i restordre, seponeres eller pauseres i en kortere periode.

FMK finder ikke selv ud af det, og apoteket må ikke ændre uden lægens accept. Derfor skal lægen ændre eksisterende ordination fra 2 x 20 mg til 1 x 40 mg.
Når det er samme lægemiddel, og der kun er ændring i styrke og dosering, kræves ingen ny dosisrecept.

Borgeren kan godt få sin medicin dosispakket. Det vil oftest være mest hensigtsmæssigt at pakke i separat rulle, særligt hvis der fra misbrugscentret udleveres til kortere tidsrum ad gangen. Når der pakkes i separat rulle, dækkes udgiften til medicin og pakkegebyr af centret.
Pakkes den anden medicin i separat rulle, beregnes eventuelt tilskud til pakkegebyr for denne dosisrulle efter de sædvanlige regler.

Kommunen anbefales at kontakte den lokale PLO-K-formand med en orientering om indsats og en appel til dialog/samarbejde om opgaven. Emnet dagsordenssættes på næstkommende KLU-møde. Opgaven forankres ledelsesmæssigt i kommunen, fx ved at udpege en leder/projektleder med ansvar for opgaven.

Alle borgere med medicindispenseringsydelse vurderes for, om de er egnede til dosispakket medicin jf. målgruppebeskrivelse.
Medarbejderen informerer borgeren om ordningen med dosispakket medicin og udleverer pjecen ’Dosispakket medicin’. Der indhentes informeret samtykke fra borgeren.
Der fremsendes anmodninger til praktiserende læge via korrespondance på alle egnede borgere, der har givet informeret samtykke. Lav en aftale med lægen om max antal anmodninger ad gangen.
Ved positiv tilbagemelding fra praktiserende læge, kontakter kommunen det ønskede apotek for at aftale tidspunkt for opstart. Normalt planlægges opstart efter 2-4 uger, så borgeren får brugt den eksisterende medicin.
Borgeren aflægges besøg forud for dagen for opstart af dosispakket medicin. Kun dispenseringsopgaven med at dosere medicin erstattes med dosispakket medicin, men ikke administrationsopgaven, hvis borgeren skal have hjælp til at indtage sin medicin.  

MedCom bistår kommunerne med vejledningsmateriale, og der er udarbejdet en implementeringsguide.
MedCom deltager også gerne på KLU-møder eller øvrige dialog- eller samarbejdsmøder vedr. dosispakket medicin.
Se kontaktoplysninger nederst på siden!

Det er vigtigt, at kommunikationen ud til lægerne ensrettes med aftalte tekster. Et eksempel kunne være:
’Vi har vurderet, at XX er egent til dosispakket medicin. Han/hun er informeret om ordningen med dosispakket medicin og har fået udleveret pjecen ’Dosispakket medicin’. Borger har givet informeret samtykke. Borgeren ønsker at anvende XX Apotek. Vil du foretage den endelige vurdering af, om borger er egnet til dosispakket medicin og give en tilbagemelding?’
Det er en god idé at aftale med lægerne hvilke oplysninger, de gerne vil have med i korrespondancemeddelelsen.

Dosisposerne skal i restaffald. Det skyldes, at der kan være medicinrester i poserne, selvom det ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. Det samme gælder for medicindåser og blisterark i plast. 

For at besværliggøre eventuel genlæsning af navn og CPR-nummer, kan man enten strege over med fx en kuglepen eller klippe poserne over, så man ikke kan se personoplysninger. 

Myndighederne har godkendt materialet, som dosisposerne består af. Der er blandt andet krav om, at dosisposerne skal være vand- og lufttætte. Desværre findes der på nuværende tidspunkt ikke bionedbrydelige materialer, som kan opfylde disse krav. 

Hvis hele – eller en del af – dosisrullen skal kasseres, men fortsat indeholder lægemidler, skal dosisrullen afleveres på apoteket præcis som andet medicin, der skal kasseres. 

Al den medicin, som patienten får, skal skrives på en lokal medicinliste. Medicinlisten skal både omfatte receptpligtig medicin, naturlægemidler, kosttilskud og håndkøbsmedicin. Det gælder både dosispakket medicin og medicin, som dispenseres af personalet samt medicin, som patienten selv eller pårørende administrerer.
Ved modtagelse af nye dosisruller, skal der ikke længere laves 1. modtagekontrol dvs. at tælle, at antal tabletter svarer overens med dosiskortet. Men kommunerne skal stadig hente aktuelt handelsnavn ind hver 14. dag, når der udleveres nye dosisruller. Styrelsen for Patientsikkerhed har præcisereret, at al dokumentation omkring medicin og administration skal fremgå af kommunens lokale medicinliste i EOJ-systemet, hermed også aktuelt handelsnavn (som det altid har været praksis), selvom handelsnavn fremgår af dosiskort som PDF-fil.
Hentning af aktuelt handelsnavn er en skrivebordsopgave og kræver ikke et besøg hos borgeren.
Rette handelsnavn/udlevering kan hentes ind i EOJ-systemet, når apoteket har registreret en udlevering (”slået det i kassen”). Hvis kommunen oplever, at der ikke er registreret en udlevering på dosisrullen, skal udleveringsapoteket kontaktes.