NPN
Det Nationale Prøvenummer-Service
Find mere information om
Hvad er det Nationale Prøvenummer-Service?
Det Nationale Prøvenummer-Service (NPN) er et landsdækkende unikt nummersystem til mærkning af alle laboratorieprøver hos prøvetageren, som alle laboratorier kan anvende direkte, uden behov for ommærkning – også når prøverne sendes videre til et servicelaboratorium.
Laboratoriesystemet kan med denne service rekvirere en nummerserie af valgt størrelse eller undersøge tilhørsforholdet af et givent nummer.
Mens testmiljøet til NPN er offentlig tilgængeligt, skal et laboratorie have tilsluttet sig Sundhedsdatanettet for at gøre brug af NPN-servicen.
NPN-servicen kan tilgås både via en hjemmeside og en webservice. Webservicen er udviklet så laboratoriesystemerne har mulighed for selv at integrere nummerrevisionen i eget system.
Servicen udstilles som webservice der overholder Den Gode Webservice-version 1.0.1.
Økonomifakta
Finansieringen af NPN er underlagt udgiftsneutral brugerfinansiering.
NPN indgår i finansierings- og styringsmodellen for fællesoffentlig it-infrastruktur på sundhedsområdet og finansieres via økonomiaftalerne med regioner og kommuner.
Du kan her læse om regler og principper for finansieringen.
Anvendelsen af de opkrævede midler indgår som selvstændig post i MedComs revisorpåtegnede regnskab.
De fastsatte tilslutningsafgifter reguleres årligt med den statsligt udmeldte pris- og lønreguleringstakst. Regulering herudover kan kun ske efter konkret beslutning i MedComs styregruppe.s
Fordelingen på drift, videreudvikling og administration indgår i MedComs løbende budgetlægning og -opfølgning.
Systemfakta
NPN kører efter principperne for fællesoffentlige sundheds-it-løsninger (FSI). Den laboratoriemedicinske Referencegruppe har fået til opgave at følge driften og sikre den tekniske og sikkerhedsmæssige udvikling.
Driftsfakta
Driften af NPN varetages af MedCom.
Kontakt
Christian Maints Hansen
Konsulent
Systemforvaltning
Per Abildgaard
Konsulent
Systemforvaltning