Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Webinarer om dosispakket medicin afholdt for praksislæger og -personale

13. marts 2024 · Læsetid: 1 minut

Baggrund: dosisrulle. Forgrund: Primær tekst "Afholdt" og herefter tekst "Webinarserie. Bliv klogere på dosisdispensering. For praksislæger og -personale".

Fra d. 24. januar til 27. februar 2024 har vi afholdt webinarer for praksislæger og -personale i de 4 største lægesystemer.

Webinarerne er blevet optaget, ligesom de 3 cases, som blev gennemgået på webinarerne, og ligger som selvstændige optagelser. Materialet er tilgængeligt via MedComs hjemmeside.

MultiMed og MyClinic har selv afholdt webinarer, og du kan få materiale ved at kontakte dem direkte.

Under webinarerne oplevede vi, heldigvis, en stor interesse og en del spørgsmål i chatten. Dem har vi nu besvaret og udvidet vores FAQ med. Du finder FAQ’en her.

Evalueringerne af webinarerne har generelt været positive, om end der var ønske om mere fokus på den tekniske gennemgang.

Næste skridt bliver at vurdere, om der er behov for at gennemføre en runde webinarer mere med de 4 største lægepraksisleverandører. Vi skal selvfølgelig nok melde ud, hvis det bliver relevant. Indtil da kan du holde dig ajourført på projektsiden her.