SOR
Review af ny registreringsvejledning
23. september 2024 · Læsetid: 2 minutter
For dig, der administrerer lokationsnumre og meddelelsestyper i SOR; vær med til at reviewe en ny registreringsvejledning for lokationsnumre og meddelelsestyper.
I MedCom13-projektet SOR-adressering arbejder vi med at højne datakvaliteten i den del af SOR, som indeholder lokationsnumre og meddelelsestyper. Her har monitoreringsudtræk af SOR-EDI-kvalitet vist, at der er et stort forbedringspotentiale.
Det er en målsætning i projektet, at “data om lokationsnumre og meddelelsestyper er korrekte”.
Der er imidlertid brug for ensartede og klare regler for, hvad der er korrekt registrering.
Derfor udarbejdes en ”Registreringsvejledning for lokationsnumre og meddelelsestyper”, som alle parter skal følge.
Projektarbejdsgruppen for SOR-adressering har bidraget med input til denne kladdeversion.
Da registreringsvejledningen har betydning for mange parter, sender vi en kladdeversion til review hos alle relevante samarbejdspartnere og it-leverandører.
Du finder kladdeversionen her.
Kommentarer og forslag til rettelser sendes til sor@medcom.dk. Deadline den 11. oktober 2024.
Vi forventer, at en endelig version af vejledningen vil være klar i november 2024.