Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Standarder

XDS-metadata

Opdateret 14. maj 2024

XDS-metadatatandarden definerer en række metadataelementer, der er knyttet til sundhedsdokumenter, og som sikrer en ensartet og struktureret beskrivelse af dokumenterne. Formålet er at muliggøre en pålidelig og sikker udveksling af dokumenter på en standardiseret måde.

Blandt flere anvendere af standarden er nogle nationale projekter, som MedCom deltager i, heriblandt:

I projekterne bruges standarden til opmærkning af dokumenter i Sundhedsdatastyrelsens Dokumentdelingsservice, kaldet Patientindekset. Derfra anvendes standarden til afgrænsning af dokumentudsøgning.

MedCom overtog XDS-metadatastandarden fra Sundhedsdatastyrelsen i 2023. Ejerskabsoverdragelsen til MedCom har flyttet ansvaret for den løbende revision af XDS-metadatastandarden og dens tilhørende kodeværdier, hvilket giver mulighed for en hurtig og effektiv specifikation af søgeparametre. Dette vil gavne både leverandører og slutbrugere ved at levere præcise og mere relevante søgeresultater.

En arbejdsgruppe bestående af en enkelt ekstern konsulent samt konsulenter fra Sundhedsdatastyrelsen og MedCom forholder sig med faste mellemrum til standarden som sådan og til dens tilhørende kodeværdier. På den måde er standarden så vidt muligt i overensstemmelse med de behov, som projekter og programmer har til opmærkning af dokumenters metadata.

I forhold til projekters og programmers ønsker til metadata, anbefaler vi disse at kontakte xds-metadata@medcom.dk så tidligt som muligt i et udviklingsforløb, og gerne allerede, når projektet har defineret sine brugshistorier (user stories) ift. udsøgningsparametre. På den måde er der tid til eventuelt at få relevante terminologer på banen for at udvide kodeværdierne i XDS- metadataværdisættene.

Kontakt

Portrætfoto af Ole Vilstrup Møller

Ole Vilstrup Møller

Konsulent

Standardteam