Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Idriftsættelse af de første FHIR-standarder er en realitet

28. maj 2024 · Læsetid: 2 minutter

Efter 30 år med EDIFACT-standarder, 20 år med OIOXML-standarder og 10 år med CDA-standarder, kan vi nu – langt om længe – sige, at vi har taget hul på det første år med beskedudveksling via FHIR-standarder.

Ild med baggrund og tekst "De første FHIR-standarder er idriftsat" og "Advis om sygehusophold"

Søndag d. 26. maj 2024 gik Region Midtjylland og landets kommuner i drift med FHIR-standardenAdvis om sygehusophold” – en ny standard for sygehusadvisering, der bruges til at advisere kommunen om en borgers sygehusophold.

Modernisering af MedCom-kommunikationen startede tilbage i MedCom11 (2018-2020), hvor de første initiativer – med afsæt i Strategi for Digital Sundhed 2018-2024 – blev iværksat, og siden da har mange parter arbejdet hårdt på at nå hertil.

Det har været en lang, men vigtig rejse, og et godt eksempel på, at udvikling og implementering af et nyt standardformat – i et i forvejen meget digitaliseret sundhedsvæsen – tager tid, og er forbundet med mange overvejelser og beslutninger både på det strategiske, det organisatoriske og det standardtekniske niveau.

Med idriftsættelsen af Advis om sygehusophold fulgte også idriftsættelsen af en ny teknisk kvittering (Acknowledgement), og flere FHIR-standarder er på vej.

Fra maj 2025 idriftsættes nemlig en ny korrespondancemeddelelse med mulighed for vedhæftning af bilag, og i 2026 afprøver vi udveksling af endnu en FHIR-standard (kommunale prøvesvar) på ny infrastruktur (EHMI).

Sideløbende arbejder vi selvfølgelig på en plan for modernisering af de øvrige EDIFACT- og OIO XML-standarder. Læs mere om roadmap for FHIR-standarder.

Modernisering af MedCom-kommunikationen er forankret i Strategi for Digital Sundhed 2018-2024 og skal sikre en bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation ved anvendelse af moderne internationale standardformater og ny fremtidssikret infrastruktur.