Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Kommuner

Modernisering

Kommunale prøvesvar på ny infrastruktur

Opdateret 14. maj 2025

Projektet indeholder

Video om Kommunale prøvesvar på EHMI

Kommunale prøvesvar

EHMI (ny meddelelsesinfrastruktur)

Fælles afprøvningsprojekt kobler to centrale moderniseringsspor i drift

Kommunale prøvesvar på ny infrastruktur er et fælles afprøvningsprojekt, som gennemføres i perioden 2023-2026/27.

Projektet kobler MedComs to centrale moderniseringsspor: FHIR (nyt internationalt meddelelsesformat på sundhedsområdet) og EHMI (den nye meddelelsesinfrastruktur: Enhanced Healthcare Messaging Infrastructure), og projektet moderniserer således selve meddelelseskommunikationen, henholdsvis standarder og infrastruktur.

Moderniseringen sker grundet behov for kvalitetsløft af bl.a. sikkerhed, gennemsigtighed, robusthed og effektiv, international digital og struktureret meddelelseskommunikation.

Formålet med det fælles afprøvningsprojekt er at synliggøre potentialet af begge moderniseringsspor i synergi med hinanden, dvs. dels at afprøve digital og struktureret forsendelse af kommunale prøvesvar via en ny FHIR-standard (kaldet HomeCareObservation), og dels at afprøve forsendelsen af førnævnte FHIR-standard via den nye infrastruktur EHMI, herunder at afprøve øvrige vigtige EHMI-funktionaliteter som dokumentdeling, forsendelsesstatus og adressering.

Derudover er målet også, specielt i forhold til den nye infrastruktur, at vurdere den økonomiske bæredygtighed som grundlag for den videre proces.

Projektet består således af to spor i en fælles afprøvning:

  • Afprøvning af kommunale prøvesvar via en ny FHIR-standard (HomeCareObservation), som udveksles fra kommunale akutfunktioner til almen praksis uden forudgående elektronisk rekvisition, herunder afprøvning af tiltænkte arbejdsflows.
  • Afprøvning af den nye infrastruktur EHMI, herunder meddelelsesforsendelse via eDelivery samt bl.a. datadeling og forsendelsesstatus (Track’n’Trace) via produktionspiloten på EHMI.

Projektets tidsplan

Afprøvning i drift planlægges i 2026. Inden da arbejdes der i 2023-2025 med de to moderniseringsspor i projektet med henblik på at sikre, at alle elementer er klar til afprøvningen i 2026.

  • 2023-2024: Projektinitiering og forberedelse, herunder udarbejdelse af specifikationer
  • 2025: Indgåelse af samarbejdsaftaler, udvikling hos deltagende parter, forberedelse og klargøring til test og afprøvning i drift
  • 2026: Test og godkendelse af løsninger og services, udrulning, samt gennemførsel af afprøvning i drift fra 1. september – 30. november 2026.
  • 2027: Evaluering og afrapportering

Deltagere i projektet (opdateres løbende):

  • Aarhus Kommune og Københavns Kommune, sammen med deres systemleverandør Systematic, som afsendere af det kommunale prøvesvar via EHMI
  • Udvalgte praktiserende læger, med lægepraksissystemet EG Clinea, som modtagere af det kommunale prøvesvar via EHMI
  • KvalitetsIT og MultiMed som leverandører af de accesspunkter, som skal sikre, at det kommunale prøvesvar under afprøvningen transporteres sikkert via eDelivery-netværket.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen.


Projektdokumenter

Indlæser dokumenter

Relaterede nyheder

Nyhed
Nyt om afprøvningsprojektet “Kommunale Prøvesvar på EHMI”
15. maj 2025
Nyhed
Et fælles moderniseringsprojekt til afprøvning i drift
24. oktober 2024
Nyhed
FHIR-standard for kommunale prøvesvar godkendt i RUSA
8. april 2024
Nyhed
FHIR-milepæl: Kommunale prøvesvar (HomeCareObservation) er nu releaset i version 1.0.0
1. november 2023
Nyhed
Kommunale prøvesvar i ny FHIR-standard – og via ny infrastruktur
25. april 2023

Kontakt

Portrætfoto af Ole Vilstrup Møller

Ole Vilstrup Møller

Konsulent

Standardteam

Portrætfoto af Mie Borch Dahl Ballegaard

Mie Borch Dahl Ballegaard

Konsulent

Kommuneteam

Portrætfoto af Karina Møller Lorenzen

Karina Chrone Lorenzen

Konsulent

Kommuneteam