Monitorering SOR-EDI-kvalitet
Opdateret 15. maj 2024
Som en del af SOR-adresseringsprojektet udarbejder MedCom monitoreringsrapporter, som viser, hvordan kvaliteten er i den del af SOR, som har med lokationsnumre og meddelelsestyper at gøre.
Monitoreringsparametrene vil bidrage til at vise udviklingen i SOR-EDI-datakvalitet i SOR-adresseringsprojektet, som løber frem til udgangen af 2025.
Indsatsen om bedre kvalitet i data er også en forudsætning for en succesfuld anvendelse af en sundhedsadresseringsservice i moderniseret infrastruktur.
Monitoreringsparametrene viser sammenhængen mellem aktuel drift, it-systemernes MedCom-godkendelser og registrering i SOR, og opgøres for kommuner, regioner og praksissektor. De udvalgte parametre sætter fokus på de områder, hvor der er brug for at optimere datakvaliteten. For eksempel viser rapporten andelen af lokationsnumre, som har registreret meddelelsestyper, som it-systemet ikke er MedCom-godkendt til.
Monitoreringsparametrene er udvalgt af MedCom i samarbejde med SOR-adresseringsprojektarbejdsgruppen.
Den første monitoreringsrapport til SOR-EDI-kvalitet er udgivet i maj 2024. Monitoreringsrapporter er udgivet for regioner, kommuner og lægepraksis. Fremadrettet forventes monitoreringsrapporterne at udkomme 3-4 gange årligt.
Oprydningsudtræk:
Sammen med monitoreringsrapporterne udgiver MedCom også dataudtræk til brug for oprydning, som parterne i de forskellige sektorer kan anvende til at sikre korrekt registrering. Dataudtrækkene sendes til de SOR-EDI-registreringsansvarlige i de forskellige sektorer, men kan også hentes nedenfor.
Hent monitoreringsrapporterne og oprydningsudtrækkene for de forskellige sektorer:
Type | Kommuner | Regioner | Almen praksis |
---|---|---|---|
Monitorering | Kommuner august 2024 | Regioner august 2024 | Almen praksis august 2024 |
Oprydning | Kommuner august 2024 | Regioner august 2024 | Almen praksis august 2024 |
Hvis du har spørgsmål til SOR-EDI-monitorering, kan du kontakte:
Mie Borch Dahl Ballegaard
Konsulent
Kommuneteam
Jeanette Jensen
Konsulent
Kommuneteam