SOR-adressering
Opdateret 11. oktober 2024
Få seneste status på projektet her
SOR-adresseringsprojektets målsætning er at gøre adresseringen af MedCom-meddelelser nemmere og mere entydig, både når der er tale om et manuelt valg af modtager, og når der skal opsættes automatik til adressering i it-systemerne. Det skal bidrage til at undgå fejlforsendelser og unødigt tidsforbrug med at finde den rette modtager.
For at det kan ske, er der behov for både at sikre bedre datakvalitet og samtidigt sætte fokus på en optimeret anvendelse af SOR-data til adressering i it-systemerne. En optimeret anvendelse af it-systemernes elektroniske adresser er også et vigtigt element i en moderniseret infrastruktur.
Projektets mål er derfor både at optimere nuværende anvendelse og samtidigt sikre, at indsatsen om bedre kvalitet i data videreføres og udvikles til brug for den kommende adresseringskomponent i moderniseret infrastruktur.
Projektet gennemføres i samarbejde med en bredt sammensat projektarbejdsgruppe med både brugerrepræsentanter i de forskellige sektorer, samt it-leverandører. Se deltagere i projektarbejdsgruppen nedenfor.
SOR-adressering indeholder tre spor:
- Spor 1: Bedre datakvalitet i SOR – at oplysninger om SOR-lokationsnumre og meddelelsestyper er korrekte
- Der skal fastlægges entydige regler for opsætning af meddelelser i SOR EDI
- Der arbejdes med monitoreringsudtræk til måling af SOR EDI kvalitet og udtræk til oprydning
- Skabe grundlag for “Det gode SOR-udtræk” til adressering
- Spor 2: Bedre anvendelse af SOR til adressering
- SHAK-koder i MedCom-meddelelser skal udfases og erstattes af SOR-koder. Plan for overgang og testforløb i MedCom er godkendt på MedComs styregruppe den 7. marts 2024. Læs om testforløb for SHAK til SOR koder her.
- Spor 3: Fremtidssikring og sammenhæng til moderniseret infrastruktur
- Kvalitetsarbejdet med at sikre opdaterede og korrekte data til brug for adressering er et vigtigt grundlag for udviklingen af en kommende adresseringskomponent i moderniseret infrastruktur. Derfor vil projektet have et parallelt spor til moderniseringsarbejdet, så der skabes sammenhæng mellem nuværende SOR-kvalitetsarbejde til fremtidens infrastruktur
Projektgrundlaget for SOR-projektet er godkendt af MedComs styregruppe den 28. sept. 2023. Se link nedenfor.
Projektdokumenter
Indlæser dokumenter
Kontakt
Jeanette Jensen
Konsulent
Kommuneteam
Iben Søgaard
Projektmedarbejder
Kommuneteam
Heidi Skram
Konsulent
Praksis-/Lab.-team
Mie Borch Dahl Ballegaard
Konsulent
Kommuneteam
Ole Vilstrup Møller
Konsulent
Standardteam